Lørdag den 9. maj 2015
MatchMind løbet 2015 – Rulleskøjteløb for alle - Nu i fynsk forår!
Odense Rulleskøjteklub afholder MatchMind løbet lørdag den 9. maj kl. 14 - 17. Det er 9. gang løbet afholdes, og vi håber både at se børn, voksne, motionister og eliten i Odense. Mens børnene kan deltage i et kort børneløb på opløbsstrækningen og et lidt længere på 4,5 km, er der for de lidt større børn og de voksne lagt op til et kvart- eller et halvmaraton. For eliten bliver der afholdt et elite-halvmaraton samt DM for AK-rækken (dem der fyldt 30 år og ældre).
Stafet
Igen i år vil vi slutte stævnet af med et stafetløb, hvor klubberne har mulighed for at dyste mod hinanden. Kravet til et stafethold er, at der på hvert hold (der består af fire personer) skal være mindst en kvinde og et barn på max 12 år. Man er naturligvis velkommen til at mixe med andre klubber, hvis kravene ikke kan opfyldes indenfor egne rækker. Stafetten afholdes i opløbsområdet, så publikum kan følge løbet og være med til at heppe løberne i mål. Deltagelse i stafetløbet er gratis, og tilmelding sker på dagen senest kl. 15.
De øvrige løb afvikles på en rundbane af ca. 2 km, der er spærret af for øvrig trafik.
Vi slutter af med at tænde grillen, hvor det er muligt at tilkøbe et måltid (der åbnes for tilkøb her på SPORTI senere).
MatchMind Inline Race er et børne- motions og eliteløb. I år har vi også DM.
Løbet foregår i Tietgenbyen på en 2 km rundstrækning og kan gennemføres af alle, både begyndere og øvede.
PROGRAM:
Kl. 14:00 Det lille børneløb
Kl. 14:20 4,5 km børneløb
Kl. 15:00 1/4 og 1/2 maraton for motionister og 1/2 maraton for eliten
Kl. 15:00 DM i 1/2 maraton for AK rækken (30+ år)
Kl. 16:30 Stafet for alle på opløbsstrækningen
Kl. 17:00 After skating i teltet og præmieoverrækkelse.
STED:
V/ Harald Nyborg, på hjørnet af P.L.Brandts Allé og Stat-Ene-Vej, 5220 Odense SØ.
TILMELDING:
Online via SPORTI til og med 6. maj. (Tilmelding til DM for AK-rækken skal ske klubvis via din rulleskøjteklub). Mulighed for tilmelding på dagen ved betaling af et ekstragebyr på 50 kroner.
PRISER:
Børn til og med 10 år: kr. 50,-
Børn fra 11 til og med 15 år: kr. 75,-
Voksne kr. 150,-
Stafet: Gratis
MAD OG DRIKKE:
Der kan købes kage, frugt og drikke på stævnepladsen. Der uddeles forfriskninger til deltagere under og efter løbene.
Det er muligt at bestille et måltid mad efter MatchMind. I år har vi valgt at få Gaith Bahij til at komme og tilberede et etnisk måltid mad til os efter træningen. Et måltid koster 70 kroner (50 kroner for børn på 10 år eller derunder) og består af flg.:
1 Falafel sandwich
3 stk. Safayeh med oksekød
3 stk. spinat trekanter
2 stk. Kebbeh med bulgur og oksekød
1 stk. sodavand i dåse
Måltidet kan bestilles sammen med din tilmelding, og hvis du allerede er tilmeldt, kan du tilkøbe det.
BESKYTTELSE:
Der kræves hjelm og anbefales håndleds-, knæ- og albuebeskyttelse. Der er førstehjælp på stedet. Deltagelse er på eget ansvar.
Læs mere på Facebook / www.orkrul.dk
Odense Rulleskøjteklub
Tietgenbyen
P.L. Brandts Allé
5220 Odense SØ
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil
Nærmere præcisering: V/Harald Nyborg, på hjørnet af P.L. Brandts Allé og Stat-Ene-Vej.