Saturday 9 December 2023
Juletur i Vindum Skov
Stress af inden julen på Toppurs traditionelle juletur
I år er vi så heldige, at vi må holde vores juletur hos Jeanette, som også viser os rundt i Vindum Skov ved Bjerringbro. Karakteristisk for skoven er de finurlige stier og fine serpentinespor, samt mange små og store moseområder. Der er mange lækre ridestier i skoven.
Turen er på ca. 13 km og varer omkring 2 timer.
Tilbage hos Jeanette sættes hestene på folde, hvorefter der serveres æbleskiver, gløgg, kaffe/te og en lille en til halsen.
Du kan også komme uden hest og bare hygge med de andre Toppurister!
HUSK varmt tøj og supergodt humør. Er der sne og frost, skal der være mordaks i hesteskoene. Der skal rides med ridehjelm, og der rides på eget ansvar.
Mødetid: kl. 10:00
Afgang: kl. 10:30
Juleturen er GRATIS for medlemmer, men tilmelding via Sporti er påkrævet.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Jeanette og Pia Dora
Islandshesteklubben Toppur
Bjerring Hede 38
8850 Bjerringbro
Danmark
Show on map
Navigate here