3 - 5 May 2024
Fælles rideweekend til Møns Klint
Vi har atter lejet Stengården (The Lodge), som ligger lige op ad skoven og få hundrede meter fra Klinten og Geocenteret, med mulighed for fantastiske rideture, dejlige gåture og måske en svømmetur for de friske.
Der rides i skov og på marker, og terrænet er meget kuperet, men heste som rides jævnligt burde ikke have problemer med turen. Det er en forudsætning, at deltagende ekvipager har lidt erfaring med at ride tur i flok, og at rytteren har kontrol over sin hest ved ridning i flok – så bliver det sjovest og sikrest for alle.
Ankomst:
Det er muligt at komme fredag sidst på dagen, efter kl. 14:00, eller lørdag morgen. Køretiden fra Lejre med trailer er ca. 2 - 2½ time, og regn med, at hestene skal stå ca. 1 time inden der rides.
Vi satser på en lille tur fredag aften ved 17:30-tiden, en længere tur lørdag ved 10-tiden og igen en kortere tur søndag ved 10-tiden.
Stengården/The Lodge har plads til 12 deltagere med hest (eller uden).
(Skulle der være 7 ekstra interesserede kan vi ansøge om at leje nabohuset, Snehvide, også).
Der er gode forhold for folde/stald, og wrap kan købes på stedet eller medbringes hjemmefra.
Maden/husholdningen skal vi selv stå for, og vi hjælpes ad. Alle måltider, kaffe m.m. er med i prisen, arrangørerne sørger for indkøb.
Man skal selv medbringe sengelinned og håndklæder.
Tilmelding og betaling sker via Sporti.
Prisen for arrangementet er kr. 950,00 pr. deltager.
Betaling kan ske i to rater á 475 kr.
Har I spørgsmål eller andet vedrørende turen så skriv til mig kirsten.nevers@gmail.com
Vi håber der vil være tilslutning til arrangementet af både seniorer, ungryttere og juniorer.
Yderligere information udsendes når planlægningen er endelig.
Mange hilsner
Kirsten
Islandshesteforeningen Geysir
Stengården
Stengårdsvej 4
4791 Borre
Danmark
Show on map
Navigate here