13 - 16 June 2024
Velkommen til AROS GAIT EVENT 2024!
Lad champagnen poppe! Aros Gait Event er tilbage!
Aros byder velkommen til 4 dages Gait Event. Deluxe WRL stævne for de bedste af de bedste. Fyldt med glitter og stjernedrys.
I år tilbyder vi både Masterclasses, sport A, en anelse sport B og som noget nyt gæðingakeppni!
Vi glæder os til at se jer alle til en glitterfest på de fantastiske udendørs faciliteter i Herning - made by riders for riders!
TILMELDING
Ordinære tilmelding åbner d. 14. april, kl. 18.00.
Forhåndstilmeldingen for indbudte ryttere åbner d. 12. april, kl. 18.00.
Forhåndstilmelding gives til aktive medlemmer af de nationale elitegrupper via egen organisation.
Tilmeldingen lukker d. 12. maj, kl. 20.00.
Der vil blive oprettet venteliste.
REGLEMENT
I Sport rides der efter gældende FEIF Rules and Regulation.
I Gæðingakeppni rides der efter gældende LH Rules samt FEIF R&R.
Læs mere på www.islandshest.dk.
Vaccinationskrav
Alle heste skal være vaccineret efter gældende regler for WRL stævner. Læs mere www.islandshest.dk
DISCIPLINER
Sport A (WRL/DRL)
Sport B (WRL/DRL)
Pas (WRL/DRL)
Aldersgrænser sport:
Aldersgrænsen beregnes ud fra det kalenderår, hvori man opnår den pågældende alder.
Gæðingakeppni (DRL)
Kvalifikationskrav:
Champagnetølt med glitter og udklædning:
AFVIKLING, FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER
I udtagelser og finaler i sport A rider juniorer, ungryttere, seniorer og masters separate.
Der rides B-finaler, såfremt tidsplanen tillader det.
Udtagelser og finaler i sport B er ikke aldersopdelte.
Der rides B-finale, såfremt tidsplanen tillader det.
I pasdisciplinerne rider seniorer, ungryttere og juniorer blandet.
Præmieoverrækkelserne vil være inddelt i aldersgrupper.
Arrangørerne forbeholder sig ret til at afgøre om der afholdes B-finaler og til at aflyse klasser med for få deltagere.
Præmieoverrækkelse vil blive afviklet lige efter A-finaler i både sport og gæðingakeppni samt efter sidste gennemløb i pas.
DOMMERTEAMET
Sport:
Hoveddommer - Stefan Hackauf (D)
Gæðingakeppni:
UDVIDET BESLAG OG UDSTYRSKONTROL
Aros Gait Event deltager i Dansk Islandshesteforenings projekt med udvidet udstyrskontrol. Dvs. at der vil være 100% kontrol i alle udtagelser og finaler.
Aros Gait Event deltager ligeledes i dataindsamling til et videnskabeligt forskningsprojekt omkring hestevelfærd.
Enkelte klasser vil derfor have ekstra obligatorisk udstyrskontrol/hesteeftersyn (varighed 1,5 - 3 min.)
Ved tilmelding til stævnet accepterer rytterne at deltage i en ekstra udstyrskontrol/hesteeftersyn til brug i forskningsprojektet, samt at videooptagelser og billeder af ridningen under stævnet bruges i projektet.
Forskningsprojektet er godkendt af DI og indsamlet data og resultater vil blive publiceret i anonymiseret form.
CHECK IN - TIDSPLAN - STARTLISTER
Check in er online. Der fremsendes en mail inden stævnet til hver enkelt ekvipage med link til online check in. Er du tilmeldt med flere heste, vil du modtage en mail med link pr. hest.
Hvis du ikke har modtaget en mail med link til online check in inden stævnets start, er du udtaget til stikprøve. Ved stikprøve skal der fremvises hestepas med gyldige vaccinationer i Information/Pavillonen overfor hal Q.
Der vil være mulighed for fremmøde in check
Check in tider kan ændres, i så fald vil der blive givet besked til rytterne.
OBS: Man skal, som ekvipage være checked in senest 1 time før den første klasse man skal ride, begynder.
Baner:
Det vil være muligt at prøve ovalbanerne i følgende tidsrum:
Startlister (endelige) vil kunne ses på ticker.icetestng.com 1 time før de respektive klasser begynder.
Ryttermøde vil være onsdag. Nærmere tidspunkt kommer i rytterbrev.
Tidsplanen vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com.
VENTELISTE
Der vil blive taget ryttere ind fra ventelisten i forbindelse med at programmet for stævnet lægges. Derefter tages der ind fra ventelisten i forbindelse med frameldinger.
Evt. ledige pladser tilbydes til og med d. 9. april 2024. Man får direkte besked via e-mail (til den e-mail man har oplyst på tilmeldingen).
Kommer man ikke med, refunderes pengene automatisk, når stævnet starter.
Framelding fra ventelisten er ikke muligt.
FRAMELDING – ÆNDRINGER
Ved framelding skal der foreligge læge- eller dyrlægeerklæring. Pengene refunderes, hvis pladsen kan afsættes til anden side (evt. venteliste har førsteret til ledige pladser).
Ændringer kan foretages hvis det er muligt. Se priser nedenfor.
STALDE
Landsskuepladsens stalde med moderniserede faste bokse og mobilebokse.
Der vælges stald ved tilmeldingen. Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker at stå tæt på andre i din stald.
Vi vil gøre alt for at få puslespillet til at gå op.
Det er valgfrit, om du vil købe en boks.
Tilkøber du en boks, er boksen din fra tirsdag til søndag.
Du har automatisk en gratis fold med, når du køber en boks, så du har mulighed for at give din hest de bedste forhold under stævnet.
Hegnsmateriale skal selv medbringes.
Boksen er også inklusiv én pk. spåner og top kvalitet af wraphø.
Der kan tilkøbes ekstra spåner ved tilmeldingen.
Alle bokse skal være helt ryddet for møg og spåner, og efterlades, som de så ud ved modtagelse.
Er boksen ikke ryddet ved afrejse, vil der blive eftersendt en regning for slutudmugning på 500,-kr. plus moms.
Møg og spåner fra bokse skal ved afrejse muges ud og må efterlades på midtergangen i staldene. Løbende udmugning under stævnet skal placeres i containerne ved staldområdet.
Shhh…atleterne hviler
Vis hensyn overfor hestene, når du opholder dig i staldområdet.
Staldene vil i tidsrummet kl. 20.00-09.00 kun være åbne for ryttere og hjælpere med ærinder i staldene.
FOLD
Det er muligt kun at købe en fold. Du skal selv medbringe hegnsmateriale og strøm.
Folden er inkl. top kvalitet af wraphø til alle 5 dage.
Fold skal ved afrejse være helt renset for møg og andre efterladenskaber. Det skal samles i container ved fold området. Såfremt dette ikke overholdes, opkræves et gebyr på 500,- kr. plus moms pr. fold.
Heste på fold står på ejers eget ansvar.
Ingen hingste må stå på fold om natten. Alle folde skal have strøm tilsluttet.
RYTTERFEST MED GLITTER AND GOLD
Aros Gait Event inviterer jer til fest i stald 23. Fredag aften lige efter champagnetølten.
Dresscode: Come as you are but glitter and gold will put a sparkle on the show!
Der vil blive serveret buffet kl. ca. 19.30 og Aros Teamet sørger for musik og bar med favorable priser.
Bestil din billet ved tilmeldingen, og sikre dig en plads til årets glitrende rytterfest.
Vi kan desværre ikke garantere, at der er tilkøb af billetter til festen under stævnet.
OVERNATNING
Det er muligt at tilkøbe camping på pladsen.
PRISER
(ekskl. SPORTI administrationsgebyr)
TRACES OG TRANSPORTREGLER
Deltagere ved Aros Gait Event er selv ansvarlige for at sætte sig ind i de gældende regler på området.
Heste fra andre EU-lande:
De Danske myndigheders fortolkning af reglerne betyder, at 10-dages reglen ikke længere er gældende. Således betragtes et EU-TRACE-sundhedscertifikat i Danmark som et certifikat fra A til B. Heste fra andre lande, der deltager til Aros Gait Event, skal derfor ifølge myndighederne have lavet nye tracepapir og dyrlægeundersøgelse på ny, før de rejser hjem.
Transport:
Vær opmærksom på myndighedernes fortolkning af reglerne om, hvorvidt transport af hesten er omfattet af økonomisk virksomhed.
LIVESTREAMING
Sport A discipliner vil blive streamet.
Ved tilmelding som rytter til Aros Gait Event, giver du automatisk samtykke til at dit ridt bliver filmet til live stream og efterfølgende ligger og kan ses på Alendis’ platform, der tilgås via abonnementsordning.
MERE INFORMATION
Hjemmeside: www.arosgaitevent.dk
Facebook: arosgaitevent
AFLYSNING
Aflysning dækker kun over, at stævnet slet ikke gennemføres. Ændringer af dato, delvis gennemførelse eller ændringer i repertoiret er ikke at betragte som en aflysning.
Kun arrangøren er ansvarlig i tilfælde af aflysning og kan give tilladelse til, at tilmeldingen refunderes.
I det tilfælde refunderes betalingen ved henvendelse til arrangøren. Omkostninger som, ekspedition- og ordregebyr refunderes ikke.
KONTAKTOPLYSNINGER
Sekretariat: Lisa la Cour/Trine Winther, sekretariat@arosgaitevent.dk eller 26354008.
Vi glæder os til fem dage fyldt med glitter and gold, horses and show!
Stævneudvalget i Aros
Arrangøren tager forbehold for fejl i ovenstående infotekst.
AROS
Landsskuepladsen
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark
Show on map
Navigate here