Midtjysk Føl- og Plagshow

Saturday 21 September 2024

17 registered, 43 available

Den 21. september kl. 9 slår vi dørene op for Midtjysk føl- og plagshow 2024

I år glæder vi os til at byde velkommen hos Stald Tougård, få km. nord for Viborg.
Vi har (selvfølgelig) igen i år, fået den dygtige og yderst kompetente dommer, Bjarne Poulsen til at dømme de mange lækre heste.

Stald Tougård åbner på dagen op for deres rytterstue, hvor der er rig mulighed for at købe både mad og drikke hele dagen.

Følgende kan tilmelde sig:

  • Hingsteføl
  • Hoppeføl
  • 1 års hopper/hingste/vallakker
  • 2 års hopper/hingste/vallakker
  • 3 års hopper/hingste/vallakker

Sidst på dagen vil der blandt alle 8 klassevinderne blive kåret: DAGENS BEDSTE ISLÆNDER! I lighed med de foregående år, kåres DAGENS TILSKUERFAVORIT, ligeledes blandt de 8 klassevindere. Dette foregår udelukkende ved hjælp af tilskuer-afstemning.

Prisen pr. hest er 350,- kr.

Bokspris:

  • Soloboks: 350 kr. (KUN én hest eller hoppe med føl)
  • Deleboks: 250 kr. (pr. hest) – husk at noter hvem man deler boks med!
  • Trippelboks: 200 kr (pr. hest) – husk at noter ALLE tre heste, som skal dele boks

Sidste tilmeldingsfrist er lørdag den 14. september 2024.

Et detaljeret program kommer senere, men vi starter med 3-års klassen, efterfulgt af 2-års klassen, derefter 1-års klassen og slutteligt følklassen.
Hvor vidt vi starter med han-køn eller hun-køn i klasserne vides endnu ikke.
Når alle klasserne er færdige, så kårer vi dagens bedste islænder, og derfor håber vi at vinderne bliver til slut.

Deleboks= Deles mellem 2 heste – hvorvidt de begge står der hele dagen, eller den deles imellem to ejer eller lign, er lige meget. SKAL bare bookes hos 2 heste i sporti
Trippelboks= Deles mellem 3 heste – på samme vilkår som ved deleboksen med 2 heste.

Praktiske oplysninger: 

  • Det er IKKE tilladt at have hesten i/ved egen hestetrailer. ALLE heste skal have booket boks – Ved deling af boks, notér hvilken hest der deles med.
  • INGEN folde
  • Man må gerne lave ”drive-in”, og dermed stå med hesten, imens ens klasse bliver afviklet – men IKKE hele dagen!
  • Boksene er 3,5x3,5
  • Boksene er strøet med halm, så man skal blot sørge for hø, wrap og lign.
  • Stald Tougaard sørger for at boksene er klar om morgen, og rydder dem om aften – så man skal IKKE rydde boksen (KUN for egne ting)
  • Alle heste bliver, som udgangspunkt fremvist alene, men man er altid velkommen til at fremvise 1-års, 2-års eller 3-års, sammen med en anden. Dette kan være en anden deltager, som vil blive bedømt på samme tidspunkt, eller en selskabshest hjemmefra. Dette skal bare oplyses min. 20 minutter før, til speaker.
  • Man driver som udgangspunkt selv sin hest rundt på banen, men vi vil gerne forsøge at finde driver hvis det ønskes.
  • ALLE ejere/fremvisere skal komme og tjekke deres heste ind, når de ankommer. Bliver hesten ikke tjekket ind, kan den ikke fremvises.
    Der vil være navneskilte på alle bokse, så man kan godt sætte sin hest i boks, inden der tjekkes ind.
  • Parkering skal ske på den angivet parkeringsplads – Der er sat skilte op på dagen.

Vel mødt til en hyggelig dag i Islænderhestenes tegn!

Organizer contact info

Midtjydsk Føl- og Plagshow


Meeting / starting place

Stald Tougård
Aalborgvej 154
8800 Viborg
Danmark Show on map Navigate here