Tuesday 8 October 2024
Foredrag med Dyrlæge Lise C. Berg: Holdbar træning af den holdbare hest
D. 8. oktober 2024 kl. 19.00-21.00 kommer Dyrlæge Lise C. Berg og holder et foredrag om den holdbare hest for Hrimnir Vestskoven.
Foredraget vil fokusere på holdbar træning og den holdbare hest. Hvordan skal vi træne vores heste så de ikke får skader? Hvad kræver det egentlig af hesten at skridte en lille tur? Hvad kræver det af hesten at gå stævne? Hvad med en lørdagstur i skoven på 5 timer? Og hvad kræver det egentlig af rytteren at ride en tur? Alle disse spørgsmål vil Lise komme ind på i løbet af dette 2 timers foredrag.
Ud over at være en rigtig dygtig formidler er Lise dyrlæge, kiropraktor og certificeret indenfor genoptræning. Hun arbejder til daglig på Universitetshospitalet for Store Husdyr (KVL). Lise er en dygtig og dedikeret dyrlæge, forsker og underviser. Derudover udbreder hun, bl.a. i samarbejde med Hestens Værn, faglig korrekt viden om hestens velfærd med særligt fokus på holdbarhed (skader, forebyggelse, genoptræning).
I kan læse mere om Lise her: https://lisecberg.dk/
Der vil være en lille pause i løbet af foredraget og der vil være tid til spørgsmål og dialog.
Foredraget bliver afholdt i skolestuen på Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund.
Der vil være kaffe og te til fri afbenyttelse og lidt sødt.
Kom gerne i god tid - så er der tid til at finde en stol, en kop kaffe og få sludret af inden foredraget starter.
Deltagerpris Hrimnir medlem (25-59 år) kr. 150,-
Deltagerpris Hrimnir medlem (over 60 år) kr. 125,-
Deltagerpris Hrimnir medlem ung (under 25 år) kr. 0,-
Deltagerpris ikke-Hrimnir medlem kr. 250,-
Priserne er ekskl. SPORTI administrationsgebyr
Vi forbeholder os retten til at aflyse hvis der er færre end 10 tilmeldte til arrangementet.
Vi glæder os til at se jer til en spændende aften.
Velfærdsudvalget
Hrimnir Vestskoven
Kontakt:
Nanett Kvist
nanettkvist@hotmail.com
Velfærdsudvalget Hrimnir Vestskoven
Skolestuen Naturcenter Herstedhøje
Herstedhøje Allé 1
2620 Albertslund
Danmark
Show on map
Navigate here