Blossi: Kaffe Keppni

Saturday 2 November 2024

Blossis Kaffe Keppni er for alle! Også for ryttere, som ikke har prøvet at ride stævner og som gerne vil prøve det i trygge omgivelser. Målet er en hyggelig dag sammen med andre islænderfolk, hvor hver især kan tage en god oplevelse med hjem uanset niveau eller erfaring.

Der rides i ridehus på afmærket bane i heats med 2 ryttere i hvert. Heste og ryttere præsenteres af speakeren.

Rytterne rider ind på samme volte. Hestene vises i de gangarter, der hører til den enkelte klasse. Der rides i 60-90 sek. i hver gangart, og mellem opgaverne er der skridtpauser på 1-2 min., hvor dommeren Anne Sofie Nielsen (Fie) kommenterer hver enkelt ekvipage, så man får en vurdering af hestens nuværende træningstilstand, og hvad der kan arbejdes videre med mhp. evt. konkurrence. Når alle gangarter er vist, vendes volte og samme procedure gentages. Dommen kommenterer både den konkrete ekvipage, men kan også komme med generelle input i forhold til udfordringer i træningen. Kommentarer til hver rytter nedskrives som en slags dommerseddel, som den enkelte rytter får med hjem.

Fie indleder med en kort gennemgang af, hvad hun kigger efter. Hun tager udgangspunkt i træningsskalaen i forhold til klasserne, lidt om rytterens opstilling og så lidt perspektiv i forhold til hestevelværd.

Vi har plads til max 30 ryttere, og man kan tilmelde sig i forskellige klasser/sværhedsgrader:

BØRNE klasse for børn under 12 år (3 valgfrie gangarter vises)

Det tilladt at have en medhjælper i børneklassen.

LET klasse: 3 gangarter vises: 3 valgfrie gangarter efter rytters eget valg.

MELLEM klasse (der vises tölt, trav, skridt og galop i valgfrit tempo)

SVÆR klasse (der vises tölt, trav, skridt og galop i valgfrit tempo. Tölt vises dog i arbejdstempo med øgninger på langsiderne)

Tilskuer (kun for ikke-ryttere)

Fie udnævner den rytter, som vurderes, har god kontakt til hesten og viser god og harmonisk ridning.

Vi håber på mange ryttere, men også mange tilskuere. Som tilskuer har man mulighed for at stå eller sidde i midten af ridehuset eller bag barrieren på den ene kortside. Arrangementet er mindst lige så lærerigt for tilskuere som for ryttere.

HUSK at tilmelde dig som tilskuer, selv om det er gratis. Vi har brug for at vide hvor mange, der kommer af hensyn til kaffe og kage. Medbring selv tæppe og klapstol -det kan være koldt at sidde stille!

Arrangementet gennemføres med min. 18 ekvipager.

Der rides efter gældende FIPO og dansk ridereglement. Hesten skal være vaccineret som ved D-stævne, dvs. seneste vaccination skal være foretaget maksimalt 365 dage før stævnestart. Der kræves ikke rytterlicens.

Det er muligt at lave en mindre fold til sin hest. Medbring selv foldmateriale og husk at rydde op efter din hest og dig selv.

Har du brug for en boks, da kontakt Nina (blossiklubben@gmail.com)

Der serveres gratis kaffe, te og kage hele dagen.

Foreløbig tidsplan: OBS afhængig af antallet af tilmeldte i hver klasse er tidsplanen og programmet foreløbig. Endelig tidsplan og startliste sendes på mail senest 4 dage før arrangementet.

10.45-11.45: Ankomst og tjek ind, vi tjekker hestens vaccination (kontaktpersoner: Nina 30250444)
11.45: Velkomst i ridehuset
12.00 -12.30: Børneklasse
12.30 -13.30: Let klasse.                        
Kort pause
13.45 -14.45: Mellem klasse
14.45 -15.15: Svær klasse
15.30: Tak for i dag

Pris for rytter: (ekskl. Sporti adm.gebyr)
150 kr. for medlemmer af Blossi
200 kr. for ikke-medlemmer af Blossi
Tilskuere og hjælpere deltager gratis, men skal tilmeldes af hensyn til kage og kaffe.

Organizer contact info

Blossi



Se arrangørklubben på SPORTI

Blossi Islandsheste Klub

Meeting / starting place

Holmene 1
4230 Skælskør
Danmark Show on map Navigate here