ASKA: Løsspring eller springundervisning

Saturday 26 October 2024

12 registered

ASKA inviterer til en session enten med løsspring af din hest eller en springtime med Michael Havmann lørdag d. 26. oktober 24.

Til både løsspring og undervisningen er der plads til alle, uanset alder og niveau. Junior og ungdomsryttere rider så vidt muligt på samme undervisningshold.

Der er mange gode grunde til at deltage, her får du 3:

  • De fleste heste synes det er super sjovt at springe og hvem vil ikke gerne have en glad hest.
  • Springning træner styrke, balance og koncentration og så er springning ofte til stor gavn for den islandske gangartstræning, da der under selve springet er et øget fokus på hestens ryg og bagpart.
  • Det giver selvtillid og et godt sammenspil hest og rytter imellem.

Alle er desuden meget velkomne til at komme og følge både løsspringningen og undervisningen. Det bliver smadder hyggeligt, så tag et tæppe,og måske en stol med.

Underviser er Michael Havmann.
Michael er military rytter og tidligere spring/dressur rytter. Uddannet træner ved Hasse Hoffman i Århus Ridehal. Har haft med heste at gøre hele livet.

De sidste 18 år har han redet military. Undervist på Kallehavegård, Ry rideklub og Skårup Overgård og så har han undervist nybegyndere/børn til ryttere på MB niveau.

Michael har selv 6 heste men rider dog ikke meget mere grundet rygskade.

Mødested:
Gul hal på Vilhelmsborg overfor gæstestaldene.

Fold:
Det er muligt at lave en lille fold. Medbring selv hegn, vandspand mv.

Parkering:
foregår på den store parkeringsplads ved gæstestaldene, hvor der er masser af plads. Pladsen foran ridehallen er ikke trailer-parkering.

Varighed og program:
Vi starter kl. 9.30 med løsspring og når alle er igennem går vi videre til springundervisning ca. omk. 11.00 afhængigt af hvor mange der vil løsspringe. Alle hjælper med at bygge bane og tage den ned igen. Nærmere plan kommer et par dage før arrangementet.

Løsspring:
Her er der kun en hest i hallen ad gangen. Der opstilles tre forhindringer på en langside og Michael fortæller hvordan han gør. Hver hest løsspringes i 8-10 min.

Undervisning:
Der laves 2 hold med max 4 ryttere pr hold. Der er afsat ca. 45 til hvert hold, så der er tid til intro, opvarmning og undervisning, inden vi slutter af med at ride en lille bane. 

Skriv i bemærkninger om du og/eller din hest har sprunget før og evt. hvor meget / højt.

Priser excl. sporti-gebyr:

Løsspring:
50 kr for ASKA-medlemmer
75 kr for øvrige

Springundervisning:
200 kr for ASKA-medlemmer
300 kr for øvrige

Tilmelding:
Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads, blot giv ASKA besked på aska.pernille.svendsen@gmail.com hvem der overtager.
Sidste frist for tilmelding er 21/10 kl. 15.00.

ASKA

Organizer contact info

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Meeting / starting place

Gul hal på Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark Show on map Navigate here