15 - 16 March 2025
Vi prøver igen noget nyt…
Gandur invitere til Fastelavns, trænings stævne. Vi har endnu engang været heldige at leje os ind på Egum rideklub, hvor vi som altid har de skønneste rammer til vores indendørsstævner.
Gl. Egumvej 140 7000 Fredericia
Dato: 15 og 16 marts 2025
Der er åbent i rideklubbens café begge dage så vi anbefaler at du lader madkurven og kaffen blive hjemme, de har som altid lækre sager på menuen til fornuftige priser.
Det bliver en sjov og hyggelig weekend fuld af god stemning, sjov og ballade. Vi glæder os til at se dig og din hest. Måske endda udklædt? Vi udbyder nye sjove klasser, Gædingalist, Gædingakeppni og sports klasser. OBS!! Gædingakeppni og sports klasser vil kræve D licens for deltagelse.
Der vil være finaler hvis det passer ind i tidsplanen.
Vi har som altid gode sponsor præmier på højkant og ikke mindst flotte rosetter som vi glæder os til at dele ud til heldige vindere.
Ingen børn vil gå tom hændende hjem!!
OBS. Præmier til 3 x bedste udklædninger. – HUSK KUN FANTASIEN SÆTTER GRÆNSER
Tilmelding/ deltagelse:
”KUN” fastelavnsklasser – 50 kr. pr. klasse. OBS! Kræver IKKE øvrigt startgebyr eller licens.
Startgebyr (Gædingalidt, Gædingakeppni og sport) Gandur medlemmer inkl. fold er kr. 300,-/ ikke medlemmer 400,-
Bliv medlem af Gandur lige her.
Pris pr. klasse 50 kr. – Der må max rides 3 klasser pr. dag, dog kan du frit deltage i de sjove klasser da de ikke tæller med.
Tilmeldingen åbner for medlemmer af Gandur d. 20.1.25 kl. 20.00/ ikke medlemmer 27.1.25 – Tilmeldingen lukker når max antal er opnået eller d. 20.2.25 kl. 20.00.
Der er 10 bokse til rådighed pr. dag, de koster 200,- pr. dag - Først til mølle. De skal IKKE være rengjorte efter brug. OBS. Hingste skal stå på boks.
Fold - medbring selv hegns materiale. Disse skal IKKE rengøres efter brug og er ganske gratis.
Vi udbyder følgende klasser:
Klassebeskrivelser Sport D
T.3: Langsomt tempo tølt, (volteskift) – øgninger på langsiden – Hurtig tempo tølt.
T.4: Valgfrit tempo tølt – rolig og langsomt tempo tølt (volteskift) – tølt for løse tøjler.
T5: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden – Middel til hurtig tempo tølt.
T8: Valgfrit tempo tølt (volteskift) – Valgfrit tempo tølt
4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.
4.3: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – middel til hurtigt tempo tølt.
4.5: valgfri tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop.
5.2: langsom til middeltempo tølt – langsom til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsom til middeltempo galop - pas
3-gang: Rides som en 4-gangsklasse på speakers kommando, og du må vise alle 4 gangarter (bedste 3 gangarter tæller), men hvis der er en gangart du ikke ønsker at vise, rækkes en hånd i vejret inden gangartens start, og du bliver bedt om at ride ind på midten, imens gangarten udføres af de andre på banen. I denne klasse må du have en hjælper med på banen!
Der rides på speakers kommando i alle sports klasser.
Klassebeskrivelse Gædingalist:
GF1: Let - GF2: Middel - GF3: Svær.
Beskrivelse af stævne form og klasser findes på DI´s hjemmeside https://www.islandshest.dk/sport/hvad-er-geadingalist/
Øvelsesliste fremsendes til de tilmeldte mellem d. 20.2 og 25.2 og skal returneres udfyldt på mail til staldjuhl@gmail.com sammen med spotify link til musik, senest d. 1.3.25 kl. 20.00
Klassebeskrivelse Gædingakeppni:
Beskrivelse af stævneform og div. Klasser vi udbyder, B-flok, Ungdoms-flok, Teenage-flok, Børne-flok, C-flok findes på DI´s hjemmeside https://www.islandshest.dk/sport/hvad-er-gaeddingakeppni/
Gædinga Tølt: Du bedømmes kun på langsiderne, der rides på speakers kommando, du viser hesten i tempo tølt der passer bedst, karakter gives fra 5 – 10 som i øvrige gædingakeppni klasser.
Klassebeskrivelse fastelavnsklasser:
Udklædnings ridt: Hest og rytter viser sig frem fra sin bedste side. Du må ride de gangarter du gerne vil så længe der tages hensyn til de andre ryttere på banen. Det er et krav du er udklædt i større eller mindre grad i denne klasse, dvs. et fuldt kostume eller en lille sløjfe, du bestemmer – Der rides på begge volter og speakeren styrer hvornår der skiftes volte.
Champagne ”Galop”: Hvem kommer først frem til champagnen? Der må rides i galop, men ikke et krav, det gælder om at komme først frem til champagnen gennem små forhindringer som kan gennemføres på flere måder alt efter hest/ rytter niveau.
Bid til Bolle fra hest/ uden hest: En fastelavnsbolle hænges op og du skal spise den uden at bruge hænderne – den hurtigste tid + mest fastelavnsbolle spist vinder.
Børne klasse: Her må du blive trukket rundt eller ride selv, du må vise tricks mens du sider på hesten og du må vise skridt, trav og tølt.
Speakeren vil guide og kommentere i alle fastelavnsklasserne.
Dommere:
Det praktiske:
Vi rider i ridehal og varmer op i ridehal. Stævnebanen er derfor ikke ovalbanemål, men en stor ridehal 20x60. Hvor vi også skal bruge plads til Dommeren og sekretariatsvognen. OBS. Gædingalist banen er 18x40.
Al færden og opstaldning for hest og rytter er på eget ansvar. Rideskolen eller Gandur kan ikke holdes ansvarlig herfor.
Hestene skal være vaccineret efter gældende regler.
Tilmelding fungerer som “Tro og love” erklæring, så den skal du ikke medbringe på dagen.
Vi forbeholder os retten til at aflyse, ved for få deltagere. Min. 25 deltagere pr. dag – Max 45 deltagere pr. dag. OBS – Det vil også kunne forekomme at en enkel stævneform aflyses hvis der er for få deltager tilmeldt i denne.
Der oprettes venteliste med op til 10 deltagere.
Tidsplan og startlister kommer på ticker.
Info mail. Vil blive sendt på mail ugen op til at stævnet afholdes.
Alle deltagere vil blive tildelt hjælper tjanser. Hjælperplanen ligges op på Gandur´s FB. Side ugen op til stævnet. Har du evt. et handicap og derfor ikke kan hjælpe med hvad som helst, så skriv en kommentar ved tilmelding, så tager vi højde for dette.
Der bliver online tjek in for 90% - resten tjekker ind ved ankomst.
Ændringer/framelding/spørgsmål:
Ændringer kan foretages frem til d. 20.2 Hver ændring koster 100 kr. som kan købes under tilkøb. Der sendes mail til camillakongsted@gmail.com med det man vil ændre. OBS. Ændringen er udelukkende gyldig ved rette procedure.
Ved framelding refunderes startgebyr mm. udelukkende ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring inden stævnets start.
Ved spørgsmål kontakt stævneleder Stine Madsen: staldjuhl@gmail.com / 22587117(sms)
Hilsen fra Stævne team Gandur.
Gandur
Gl. Egumvej 140
7000 Fredericia
Danmark
Show on map
Navigate here