Gandur: Longe kursus med Julie Keller

Saturday 26 April 2025

1 registered

Gandur Invitere sammen med Julie Keller til Longerings kursus d. 26.4.25

Vi skal være på klubbens hjemsted, Damkærvej 4 7080 Børkop.

Longetræning er sværere end man lige skulle tro, i hvert fald hvis man gerne vil gøre det, på en måde som gavner hesten mentalt og fysisk og som er mere end bare konditionstræning.

Vi ligger ud med en times teori omkring longeringens kunst, hvor vi kommer ind på hvad vi skal arbejde henimod og hvorfor. Og hvad vi skal undgå. Julie vil også komme ind på forskellige måder at indlære på, samt forskellige typer af udstyr man kan bruge, såsom kapsun, dobbelt liner, ind spændinger, pessoa system mm.

Dernæst har vi en times fællestræning uden hest, hvilket vil sige at vi laver simuleret hestetræning i par, for at øve praktiske teknikker og få en god fornemmelse for dem.

Til slut er der lektioner med hest som foregår med 2 ekvipager på banen ad gangen. Der er sat 30 min af til hvert hold.

Kurset er velegnet til alle typer af ekvipage, hvad enten man er rutineret eller urutineret i longetræning. Ung som gammel, alle kan få noget med hjem til videre træning.

Medbring selv frokost. Frokostpausen ligger inden vi går i gang med den praktiske del med hest.

Drikkevare kan købes dagen igennem, betaling via mobilepay. Gandur er traditionen tro vært ved Kaffe, te og Kage.

Der er muligt at deltage i kurset både med og uden hest. Min 6 deltagere med hest, max 12 med hest. Samt 12 pladser uden hest.

Medbring gerne Longe line og evt. kapsun hvis du har. Ellers kan alm. Grime også bruges.

Kursus med hest – 410,- / ikke medlem 510,-
Kursus uden hest – 260,- / Ikke medlem 310,-

Boks kan lejes for 200,- Der er 10 stk. til rådighed og de kan benyttes mellem kl. 09.00 – 15.30 Der skal fjernes klatter/ vådt inden afrejse.

Vi har 6 små folde til rådighed nede ved klubhuset som vi kan deles om. Evt. kan du medbringe hegnsmateriale og selv lave en lille fold, dette er gratis.

Tilmelding for Gandurs medlemmer åbner d. 19.3.25/ ikke medlemmer kan tilmelde sig fra d. 26.3.25 – Tilmeldingen lukker d. 19.4.25 eller når max antal deltager er opnået.

Vi glæder os vil at se jer alle, til en fantastisk træningsdag med ny inspiration og viden.

Mvh. Julie og Stine

Organizer contact info

Gandur / Stine Madsen



Se arrangørklubben på SPORTI

Gandur

Meeting / starting place

Damkærvej 4
7080 Børkop
Danmark Show on map Navigate here