15 - 16 June 2013
Det er med stor glæde, at DI-S i samarbejde med Skeifa Svendborg inviterer til Fynsmesterskab i Gæðingakeppni. Stævnet er for åbent for alle. Stævnet er samtidig kvalifikationsstævne til DM i Gæðingakeppni i Herning d. 11. -14. juli 2013.
Der udbydes følgende discipliner:
Max. 80 deltagere.
Der rides på godkendt 250 m ovalbane med tilhørende pasbane.
Der kræves rytterlicens til samtlige klasser. Rytterlicens som minimum svarer til "øvrige klasser" kræves. Se hvordan og hvor meget på: www.islandshest.dk > Sport > Rytterlicens.
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises stævnepas eller hestepas med opdaterede medicinsider og gyldigt vaccinationskort, heste med min. 2 basisvaccinationer kan starte. Tro- og loveerklæring skal afleveres.
Stævnet begynder lørdag kl. 9:00. Ryttermøde kl. 8:30. Der vil være mulighed for ankomst fra fredag kl. 17:00 til 21:00 og igen lørdag fra kl. 7.00. Man skal have tjekket ind senest en time før klassen starter.
Endeligt program kan ses på www.skeifa-svendborg.dk og www.skeifa.dk senest den 9. juni og foreløbige startlister vil være tilgængelige på stævnepladsen senest fredag den 14. juni kl. 19.00.
Der er mulighed for opsætning af folde. Der er et begrænset antal bokse til leje 5 min. kørsel fra stævnepladsen på Skovsbogård Rideklub, Skovsbovej 262, 5700 Svendborg. Hingste har 1. prioritet til boksene. Såfremt der er stor efterspørgsel på bokse, kan der evt. opsættes mobilbokse til kostpris. Der er badefaciliteter i idrætshallen ved campingområdet, og der er desuden mulighed for at købe billetter til svømmehallen.
Tilmeldingen åbner den 1. maj kl. 18 og sidste frist for tilmelding er den 30. maj kl. 12. Det vil ikke være muligt at lave ændringer efter sidste tilmelding. Startgebyr mm. Refunderes ikke ved framelding.
Priser:
Frivillige hjælpere til stævnet efterlyses - send en mail til Cathri Jepsen cathri.jepsen@svendborg.dk.
Kvalifikationskrav til DM-Gæðingakeppni (de gældende krav i forhold tidligere udmeldt)
De 7 bedst placerede fra hver klasse, og fra hver landsdel, er kvalificeret til at deltage i DM. Derudover vil alle, der opnår højere karakterer end den laveste nr. 7 af alle landsdels-deltagerne også være kvalificeret. Dette betyder, at det endelige kvalifikationskrav først kendes efter, at det sidste af de tre stævner er afholdt. Det endelige kvalifikationskrav for hver klasse annonceres i TÖLT og på DI's hjemmeside sammen med indbydelsen til DM i Gæðingakeppni, der bliver afholdt d. 11. -14. juli på banerne i Herning sammen med DM-Sport.
Bemærk at indgang er gratis, så tag endelig venner og familie med!
På gensyn
Skeifa Svendborg og DI-S
Skeifa Svendborg
Skeifa Svendborg
Hellegårdsvej 63
5700 Svendborg
Danmark
Show on map
Navigate here