Saturday 28 September 2013
Lokalklubberne Skeifa og Litur inviterer hermed alle interesserede til en festlig dag, lørdag den 28. september, i Nr. Åby Rideklubs faciliteter på Hedegaardsvej 10, 5466 Asperup. Der er fri entre for publikum.
Bedømmelsen af de islandske føl starter kl. 10 og vi forventer, at den festlige dag slutter ca. kl. 16. Det er kun føl fra 2013 der kan deltage. Forældre dyrene skal være stambogsførte.
Der vil også i år være kontrol af hestene inden de lukkes ud af traileren og ind på foldene. Derfor vil der blive fastlagt et møde tidspunkt for hingsteføl og et for hoppeføl, - og i det tidsrum skal man være på pladsen. Mere info følger når vi nærmer os showet.
Bedømmelsen af føllene foretages af DI dommerne Kristiane Klindt og Tenna Salmonsen. Deres bedømmelse af føllene vil blive transmitteret til publikum så alle kan følge med. Ejeren får udleveret en skriftlig bedømmelse ved dagens afslutning.
Rideklubbens cafeteria vil holde åbent hele dagen og de serverer sund og lækker mad samt kaffe og kage.
Hold øje med Skeifas hjemmeside på www.skeifa.dk hvor info løbende vil blive lagt ind og hvor der også vil være link til SPORTI, hvor tilmeldingen åbner 5. august og slutter den 8. september, - eller ved 40 tilmeldte føl.
Det koster 400 kr. at få et føl bedømt og man kan med fordel lade føllet chippe og registrere inden pladsen forlades, - det koster 210 kr. Prisen kan dog forhøjes hvis der ikke er nok der melder sig til fælleschip, - men det vil altid være billigere end at få chipperen hjem for at gøre arbejdet. Tilmelding er nødvendigt via show tilmeldingen.
For yderligere information kontakt da venligst Vibeke Stuhr, vs-litur@profibermail.dk
På arrangørgruppens vegne og på gensyn
Vibeke Stuhr
Litur og Skeifa
Nr. Åby Rideklub
Hedegaardsvej 10
5466 Asperup
Danmark
Show on map
Navigate here