Gáris Påskestævne, DRL (Sport B-C)

17 - 18 April 2014

17. & 18. april 2014 (Skærtorsdag og Langfredag)

Åbent for alle

Gári har fornøjelsen af at kunne invitere til DRL-påskestævne, der denne gang er udvidet til et to-dagsstævne, (B-Stævne), hvilket betyder, det er et stævne, der kan kvalificere til et A-Stævne, og/eller give point til Dansk Rangliste, men uden mulighed for at kunne kvalificere sig direkte til DM, hvorfor det også bør nævnes, at de højeste klasser, der rides er hhv. T.3., T.4., 4.2., og 5.2.  

Der rides efter FIPO-reglerne samt Regler for stævneridning i Danmark – se mere på www.islandshest.dk.

Der rides følgende klasser T.3, T.4, T.5, T.8, T.8 J, 4.2, 4.3, 4.5, 4.5 J. 5.2. Tilmeldingen og betaling over SPORTI starter mandag, den 3. marts 2014 kl. 18 og løber frem til 1. april 2014.

Påskestævnet strækker sig som sagt over 2 dage denne gang, hvorfor der ud over udtagelsen også rides hhv. B.- finaler (så vidt, der er nok deltagere) og A-finaler, og som noget nyt i Gari vil der i år være to islændinge blandt dommerne, Pall Briem og Karl Aki Sigurdarson.

Stævneudvalget forbeholder sig ret til at:

  • bestemme om der rides direkte udtagelse – uden finale i klasser med færre end 10 deltagere.
  • aflyses klasser med fire eller færre deltagere (evt. tilbud om deltagelse i anden klasse).

Rytterlicens:

  • Der kræves rytterlicens til samtlige klasser.
    Rytterlicens skal betales direkte til DI før årets første stævne. Se hvordan og hvor meget på: www.islandshest.dk > Sport > Rytterlicens.
  • Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises stævnepas eller hestepas og gyldigt vaccinationskort, og Tro- og loveerklæring afleveres.

Tilmelding:
Tilmeldingen åbner den 3.marts 2014 kl. 18.00 på SPORTI
Sidste tilmeldingsfrist er den 30. marts 2014 (tilkøb senest 13.april 2014)

Max 100 deltagere, efter først til mølle princip.

Hver rytter må max. deltage med 2 heste, hvis man ønsker at deltage med flere, står disse ekvipager nederst på ventelisten indtil sidste tilmeldingsfrist, og der fyldes op til stævnet er fyldt.

Ved framelding skal der forelægge en læge-/dyrlægeerklæring, hvis pengene skal refunderes.
Ændringer foretages såfremt det er muligt efter at stævnet er fyldt op og til og med den 15. april.

Der vil ikke blive udsendt program, men hold øje med Gáris hjemmeside, her vil der komme deltagerliste og tidsplan.

Intet stævne uden hjælpere, derfor kan der forventes hjælperopgaver til en del ryttere. Det omhandler primært tjansen som dommersekretær. Vi tager selvfølgelig hensyn til rytterens ridetidspunkt, når hjælpelisten udformes.

Program:
Der kan være mulighed for booking af overnatningsmulighed på Thise Ladegaard – 2 km fra stævnepladsen. www.thiseladegaard.dk.

Skærtorsdag er der tjek ind fra kl. 07.00

Man skal, som ekvipage, have tjekket ind senest en time før start af den første klasse, man skal ride.

Vi starter skærtorsdag formiddag:

  • Kl. 09.15 Ryttermøde
  • Kl. 09.45 Konkurrencerne starter

Startlister vil blive løbende ophængt på pladsen

Priser:

  • Startgebyr kr. 600,00 pr. ekvipage.
  • Bokse – incl. Strøelse og udmugning (hingste skal stå i box).
    • Stationære Bokse kr. 500,00, 35 stk., udlejes efter først til mølle princippet.
    • Mobilbokse kr. 750, ubegrænset antal, dog skal den bestilles senest den 9.4.2014.
  • Fold kr. 150,00 (medbring selv hegn)

Der kan under hele stævnet købes mad og drikke i teltet.

Yderligere oplysninger fås hos Peter Juhl på 20919125 eller Peter.Juhl@gari.dk eller hos Kathrine Grøfte på 22 19 56 29.

Stævneudvalget ønsker et godt stævne og vi glæder os til at se en masse dejlige heste og ryttere.

Peter Juhl - stævneleder

Organizer contact info

Islænderrideklubben Gári



Se arrangørklubben på SPORTI

Gári

Meeting / starting place

Kærgården Islænder
Langbrovej 65
9700 Brønderslev
Danmark Show on map Navigate here