LAXI: Klubstævne

Sunday 27 April 2014

Tilmelding åben for alle fra den 15. marts.

LAXI inviterer til klubstævne søndag d.27. april 2014 på baneanlægget (200 m bane) Rue Hed 14, 5462 Morud. Der rides efter FIPO-reglementet, og der skal være betalt rytterlicens for alle deltagere. Der kan købes ”enkeltdags-rytterlicens” Kig på DI’s hjemmeside og køb licens på SPORTI.

Der rides følgende klasser; T.5, T.6, T.7 og T.8J + 4.3, 4.5 og 4.6J.
Alle klasser afvikles med op til 3 på banen af gangen. Junior er fra 0-16 år.

Der afholdes kun A-finaler, og arrangørerne forbeholder sig ret til aflyse finalerne ved under 6 tilmeldte pr. klasse.

Se regler for antal start pr. hest pr. dag på DI’s hjemmeside.
Beskrivelse af klasserne kan også findes på DI’s hjemmeside, www.islandshest.dk – gå ind i dokumenter, kig under sportskomite og rideregler. 

Indtjekning foregår d. 27. april fra klokken 7.00 om morgenen. Der skal medbringes hestepas og udfyldt ”Tro og love erklæring”, som kan hentes på DI´s hjemmeside. Husk at have vaccination i orden.

Der er mulighed for leje af boks, hvilket koster 75 kr. pr. dag. Henvend dig til Bettina Handberg, tlf: 2075 4899 og betaling til Bettina. Der vil blive anvist foldområde ved ankomst. Der skal selv medbringes hegnsmateriale til fold. Husk foder og spande til vand. Parkeringspladsen for trailere ligger ca. 500 m fra banerne.

Der vil løbende blive lagt diverse informationer på hjemmesiden Laxi.dk.
Program for dagen vil ligge på hjemmesiden ca. 1 uge før stævnet.

Tilmeldingen åbner d. 15. februar 2014.

Startgebyr er 200 kroner pr. ekvipage. Betaling er lig med tilmelding, og der gælder først til mølle princippet. Der er bindende tilmelding. Der er plads til max. 40 ryttere.

Fra d. 15. marts 2014 vil det være muligt for andre end Laxi-medlemmer at tilmelde sig, hvis der er plads. Det koster 350 kroner pr. ekvipage for andre at deltage i stævnet.

Dommerne vil være: A-dommer Ole Olsdal, B-dommer Kit Korsgaard og C-dommer Lisbeth Sonne.

Der vil være cafeteria igen i år ved banen med sandwich, drikkevarer og kage.

Absolut sidste tilmeldingsdato er den 31. marts 2014, og herefter vil det heller ikke være muligt at ændre klasse eller volte.

I år kårer vi to kombinationsmestre: en for junior-klasser og en for de andre klasser. Det sker efter udtagelseskarakterer. Man skal deltage i både en tølt – og firgangsklasse for at blive kombinationsmester.

Organizer contact info

Laxi Islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

LAXI Islandshesteklub

Meeting / starting place

Laxi
Rue Hed 14
5462 Morud
Danmark Show on map Navigate here