Skári: Ryttertræningskursus med Søs Fejerskov-Quis

15 - 16 March 2014

På dette kursus kan du lære, hvordan netop du kan træne for at blive en bedre rytter. Der er fokus på, hvor stor effekt rytterens balance, fleksibilitet og åndedræt har på hesten og ekvipagens samlede præstation. En afbalanceret og velkoordineret rytter vil altid have en fordel, bl.a. ved at kunne bruge sin indvirkning mere målrettet og præcist, end en fysisk utrænet rytter.

Lørdag kl. 13 – ca. 18: teori og øvelser – uden hest.
Søndag kl. 9 – ca. 15: kl. 9.00 starter vi med med fælles morgenøvelser, og derefter rideundervisning. Formiddag hold med 2 ryttere i 40 minutter og efter frokost enkelt lektioner á 30 minutter ridning.

Deltager med hest:
Som rytter på kurset bliver du “bodyscreenet” og evt. blive behandlet/rettet af Søs. I ridningen vil der være fokus på de ting vi har gennemgået i teori, og de øvelser vi har lavet på jorden dagen før. Derudover vil Søs have fokus på de evt. spændinger og skævheder, som hun har noteret sig om den enkeltes krop.

Hver rytter får en personlig seddel med fokusområder og øvelser de skal lave fremadrettet, tilrettelagt netop efter den enkeltes behov. Følges disse anvisninger og gode råd, vil du hurtigt kunne mærke en stor forbedring både ift. din ridning og dit daglige velbefindende, uanset hvilket niveau du befinder dig på. Samtidig mindskes risikoen for træningsrelaterede skader, hvilket kan spare dig både tid og penge i det lange løb.

Deltager uden hest:
Vælger man at deltage uden hest, vil man om lørdagen deltage i teori og øvelser på lige fod med rytterne, og om søndagen er man tilskuer til ridningen. Søs vil i rideundervisningen undervise med headset, så alle også tilskuerne kan følge optimalt med i rytternes forløb.

Pris uden hest: kr. 700,-
Pris med hest: kr. 1.750,-
Der er plads til at lave separatfold, medbring hegn.
Boks kan lejes for kr. 100,- (kun søndag)

Praktiske oplysninger:
Lørdag: Tidspunkt kl. 13 – ca. 18. Sted: Kærbyvej 1b, 6950 Ringkøbing (DCHs lokaler). Medbring yogamåtte eller liggeunderlag eller tæppe. Søndag: Start med fællesøvelser kl. 9.00. Medbring: hest, hegn, frokost.

Der vil være kaffe, te, kakao og kage/kiks/frugt begge dage (med i prisen).

Organizer contact info

Skári



Se arrangørklubben på SPORTI

Skari

Meeting / starting place

Kærbyvej 1b
6950 Ringkøbing
Danmark Show on map Navigate here