Dyrdilmyri: Horsemanship kursus Camilla Regenberg

Saturday 9 August 2014

På kurset arbejder vi med vores mentale og fysiske forbindelse til hesten og mod at få flow i kommunikationen, så den er smidig og ukompliceret. Hvordan får vi hesten til at vælge os og altid arbejde sammen med os, uanset miljø og ydre omstændigheder? Hvordan kan vi lære præcist at styre energien hos os selv og hesten?

Vi arbejder primært fra jorden, men også fra ryggen efter behov og har fokus på vores kropssprog, evne til intention og centrering.

Camilla tilbyder også kursisterne muligheden for at snuse til Qigong og Tai Chi som redskaber til bl.a. bedre balance, koordination, indre ro og energikontrol. Dagen starter og slutter med en Qigong session og Tai Chi øvelser.

Camilla Regenberg (Horseplanet) er certificeret instruktør i centreret ridning og horsemanshipinstruktør med særlig fokus på start af ungheste og heste med udfordringer. Hun er instruktør i Qigong (kinesisk helsegymnastik) og Tai Chi (kinesisk kampkunst) og bruger teknikker derfra i sin undervisning.

Camilla kan kontaktes direkte inden kurset på camilla@horseplanet.dk hvis der er spørgsmål og særlige ønsker. Hingste kan ikke deltage på kurset.

Opsætning af fold inkluderet, medbring selv hegnsmateriale, boksleje aftales individuelt.

Organizer contact info

Dyrdilmyri



Se arrangørklubben på SPORTI

Dyrdilmyri

Meeting / starting place

Tulstrupvej 31
3230 Græsted
Danmark Show on map Navigate here