Thursday 19 March 2015
Foredrag med Claus Toftgaard - Optimal indsigt i din og hestens samarbejde
Torsdag d. 19/3 kl 19 afholdes et foredrag med Claus Toftgaard.
Claus Toftgaard er uddannet både menneske- og hestefysioterapeut, og har derfor de optimale forudsætninger for at vejlede i træning af både hesten og rytteren samt samspillet mellem rytter og hest.
For at kunne hjælpe hesten og sig selv til at få den bedst tænkelige ridetur i skoven, træning eller konkurrencedag, er det af essentiel betydning at rytteren også yder sit – for selv den dygtigste hest bliver ikke bedre end rytteren.
Claus vil først fortælle om den tilgrundliggende biomekanik hos både hest og rytter, og hvad rytteren kan gøre for at optimere samarbejdet. Derefter vil han give otte konkrete og brugbare øvelser, som du kan træne videre med hjemme, til at gøre din ridning bedre.
Så er du frisk på en aften med udfordringer både på det mentale og fysiske plan, så kom og lær, hvordan du kan blive en bedre rytter - til gavn for både dig og din hest.
Vil du vide mere om Claus Toftgaard, kan du se mere på hans hjemmeside http://claustoftgaard.dk
Foredraget afholdes i ”Lille Sal”, Helsinge bibliotek, Skolegade 42, 3200 Helsinge.
Pris: 200 kr.
Deltager: min 15 - max 40
Dagfari og Dyrdilmyri
Kulturhuset Helsinge, Lille sal
Skolegade 42
3200 Helsinge
Danmark
Show on map
Navigate here