Toppur's Mandø-tur

22 - 24 May 2015

Kun for medlemmer af klubben Toppur

For 4. gang arrangerer vi Mandø-tur, som foregår i vadehavs-området, der er et af de mest spændende og spektakulære områder i Danmark. Vi mødes fredag sidst på dagen, hvor bilerne parkeres og vort gods omlades i én bil, der fragter det over til Klithus-Mandø, hvor vi skal sove i sovesal, dog er der 2 2-sengsrum, der kan bookes hos Steen mod særskilt betaling. Endvidere er der mulighed for at overnatte på dobbeltværelse med eget bad i Klithus-Mandø’s hotelafdeling. Merpris ved 2 personer i værelset kr. 350/person.

Vi mødes senest kl. 19, hvor vi spiser vor medbragte mad, da det ellers bliver meget sent inden vi kan komme til at spise. Når vandstanden er faldet tilstrækkeligt (ca. kl. 21.30) sadler vi op og rider ad den gamle ebbevej over havbunden til Mandø, hvor hestene sættes på fold og vi indkvarteres. Dagen sluttes af med fælles kaffe-/tebord, hvor der orienteres om programmet for resten af turen.

Efter fælles morgenmad lørdag morgen sadler vi op og rider ud på Koresand, den store sandbanke sydvest for Mandø. Man får klart en fornemmelse af ørken, hvor luftspejlinger og sandflugt ikke er usædvanligt. Vi inddeler os i hold efter ønsket ridetempo og vi samles ude ved sælreservatet, hvor det er svært at blive klog på, hvem der er i ”betragterens” rolle – sælerne eller os. Herefter rider vi tilbage til Mandø og spiser fælles frokost, hvorefter resten af eftermiddagen er til almindelig hygge, evt. udforskning af øen til fods samt forberedelse af den fælles festmiddag, hvor vi i anledning af pinsen har lokket Jens Knudsen, der - med 45 års erfaring - står for spidstegt kød på argentisk maner.

Efter fælles morgenmad søndag pakker vi, rydder op, pakker og sadler op. Rideturen går vestud gennem klitterne, ned på stranden og nord om øen, indtil vi på østsiden genfinder ebbevejen og rider over til vore biler. Her giver vi hestene et hvil i hurtigt opsatte folde og slutter af med at spise frokost. Endelig tager vi en tårevædet afsked og drager atter hjem.

Det er ikke en krævende tur, således rides der ca. 9 km fredag aften, ca. 16 km lørdag og ca. 12 km søndag.

Når tilmeldingerne er i hus udsendes en informationsskrivelse, der indeholder alle relevante oplysninger om turen. Heri vil vi ligeledes opdele jer i de hold, der får ansvaret for de forskellige måltider.

En forudsætning for fællestransporten er, at der mindst melder sig 5. Fællestransporten har plads til max. 7 heste.

Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar.

Arrangør:

Priser (ekskl. SPORTI-gebyr):

  • Deltagelse med overnatning i lejrskole:
    - Op til og med 16 år: 400 kr.
    - Fra og med 17 år: 600 kr.
  • Deltagelse med overnatning i dobbelt værelse m. bad:
    - Op til og med 16 år: 750 kr.
    - Fra og med 17 år: 950 kr.
  • Tilkøb af T-shirt: kr. 120,-
  • Tilkøb af fællestransport: kr. 600,-

Tilmelding: Senest 27. april 2015.
Mødetid: kl. 19.00
Afgang: ca. kl. 21.30

Ved tilmelding oplyses pårørende og dennes telefonnummer. For de der ønsker fællestransport oplyses telefonnummer og opsamlingsadresse. Ved bestilling af Toppur t-shirt påtrykt Mandø 2015 oplyses størrelse og ønske om dame- eller herremodel.

På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Jens, Pia Dora & Steen

Organizer contact info

Toppur



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Toppur

Meeting / starting place

Mandøvej
6760 Ribe
Danmark Show on map Navigate here


Further specification: P-plads på stranden, Mandøvej, vest for Vester Vedsted (kørselsvejledning fremsendes)