Sunday 13 March 2016
Så vil ASKA gerne indbyde til en forårstur i området ved Ravnsø, som ligger puttet i skoven ved Veng lidt nord for Skanderborg. Turen egner sig både til erfarne og begyndere på skovture, da vi rider i moderat tempo, fordi de fleste heste ikke er i god form så tidligt på foråret.
Vi mødes på parkeringspladsen ved Kildebjerg Golfklub kl. 9.30, hvor vi gør hestene klar, mens de er bundet til trailerne eller de lave bomme på pladsen.
Kl. ca. 10 rider vi nordpå igennem skoven til Ravnsø, hvor der flere gange på turen bliver mulighed for at dyppe hovene og lade hestene drikke. Turen til landsbyen Javngyde er mest skovvej og stier. Efter turen nord om Ravnsø kommer vi til Høver efter nogle kilometer i det åbne landskab. Lige vest for Høver holder vi frokostpause hos Christina Aabo, hvor der er to folde til hestene og fællesfrokost for alle ryttere. Der er drikkevarer til salg til gode priser.
Efter frokosten går turen yderligere mod vest af markveje og lidt asfaltvej, inden vi igen dykker ned i skoven ved Ravnsø. Vi holder flere småpauser undervejs på både formiddags- og eftermiddagsturen, som hver er ca. 11 km. Tilbage ved trailerne, har vi sørget for en kop varm kaffe til alle, inden vi gør klar til hjemturen og læsser hestene.
Der skal mindst være 8 deltagere for at turen gennemføres og der kan maksimalt deltage 20 ryttere. Frokosten er suppe og brød.
Rutelængde: ca. 22 km.
Start- og slutsted: parkeringspladsen ved Kildebjerg Golfklub, Skovagervej 200, 8680 Ry.
Deltagergebyr er 60 kr. eksklusive Sportigebyr og tilmelding er bindende.
Når du tilmelder dig, bedes du oplyse navn og telefonnummer på nærmeste pårørende.
Har du nogle spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte Christina Aabo på 9955 7561 eller chraa@dongenergy.dk.
Mange hilsener fra ASKAs Turudvalg
Connie Tømming, Christina Berthelsen og Christina Aabo
ASKA Turudvalg
Parkeringspladsen ved Kildebjerg Golfklub
Skovagervej 200
8680 Ry
Danmark
Show on map
Navigate here