Nökkvi: Julestævne

Saturday 26 November 2016

Nökkvis aktivitetsudvalg vil gerne invitere til det sidste stævne i klubben, for i år. Da det er det sidste stævne vil vi gerne slutte af med et brag. Det har været et godt år og derfor skal vores julestævne runde året af med manér. Stævnet bliver præget af juletemaet og vi opfodre derfor vores deltager til at klæde sig ud eller pynte ekvipagen med juletema.

Da det er det sidste stævne, har vi tilføjet 3 nye klasser.
Der udbydes følgende klasser:
T.8
T.5
4.5
4.3
Jule 3 gang med freestyle
Jule tölt
Dressur
Junior-ridt

Det bliver med de samme 3 dommer, som de foregående stævner – Lea Grønbæk, Sarah Johansen & Dea Thrane. De er dygtige og kompetente dommer og bidrager med en god stemning.

Vi får en særlig gæst på besøg, nemlig julemanden. Han vil være til stede med hans store sæk med godter til alle deltager og lidt til tilskuerne. Julemanden vil ligeledes bidrage med underholdningen til stævnet.

Praktiske oplysninger:

  • Oprydning i bokse er obligatoriske – ryd det op du har svinet
  • Foder, hø mm. medbringes selv
  • Tag hensyn til hinanden!
  • ALLE deltager bliver sat på en hjælper post – både fredag og lørdag. (kan betale 50kr for at slippe)
  • Regler der gælder er Nökkvis egne, kombineret med FEIF regler.
  • Opvarmning er på udendørs ridebane eller grusvej
  • Der bliver cafe på dagen – det er muligt at købe kaffe, te, kakao, sodavand, vand, mad, slik mm.
  • Der vil være pyntet juletræer inde på banen.
  • Der er som ALTID rosetter til alle deltager!

Klasse beskrivelser:

T8 – Valgfrit tempo tölt på valgfri volte
Ved tegn fra dommer / speaker tages hesten i skridt og der skiftes volte
Valgfrit tempo tölt på ny volte

T5 - Langsom til middel tempo tölt på valgfri volte
Ved tegn fra dommer / speaker tages hesten i skridt og der skiftes volte
Langsom til middel tempo tölt på kortsiden – på langsiden skal vises tydelig øgning af skridtlængden

4.5 – Langsom til middel tempo tölt
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til langsom til middel tempo trav
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til middel tempo skridt
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til middel tempo galop

4.3 - Langsom til middel tempo tölt
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til langsom til middel tempo trav
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til middel tempo skridt
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til middel tempo galop
Ved tegn fra dommer / speaker skiftes til middel til hurtig tempo tölt

Jule 3-gang med freestyle – Der vælges 3 gangarter (vælges mellem skridt, trav, gallop og tölt). Skridt vises på en halv omgang, andre gangarter vises på en hel omgang – Herefter fremvises en freestyle opgave. Freestyle opgaven er IKKE en gangart, men en opgave (spanske skridt, tilbagetrædninger eller hvad man nu selv finder på). Man har en hel omgang til rådighed, men bedømmes kun ud fra den bedst fremviste langside (man må altså gerne nøjes med at fremvise på en enkelt langside hvis man synes det er nok).

Gangarter og freestyle opgave oplyses pådagen, så dommerne ved hvad de skal kigge efter!

Juletölt – Samme som T8 – dog SKAL rytter og/eller hest være udklædt/pyntet i julens ånd  – Udklædning bedømmes på en skala fra 0 til 10, og er dermed med i den samlede bedømmelse.

Dressur – Der rides AL4-program

Junior-ridt – Klassen for de yngste! Denne klasse henvender sig til ungerne, som maks er blevet 10 år, og som måske først er ved at lære tingene. Der skal fremvises en halv omgang i skridt, og en hel omgang i valgfri gangart. Det er tilladt at have trækker med inde på banen, dog må trækker som udgangspunkt ikke have fat under skridtdelen, men må selvfølgelig træde til hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt! Under den hele omgang, må trækker have fat i hesten hele tiden. Der gives point for gangarternes fremføring, og for rytterens selvstændighed 

Glæd jer til årets sidste stævne – vi springer hyggerammerne.

Sidste tilmelding: 16 november 2016
Sidste chance for rettelser: 19 november 2016

Organizer contact info

Nökkvi



Se arrangørklubben på SPORTI

Nökkvi

Meeting / starting place

Firhuse ridecenter
Firhusevej 1
7470 Karup J
Danmark Show on map Navigate here