Saturday 22 April 2017
Så inviterer Thor igen til forårsstævne på Hedeland. Det afvikles på 250 m bane på DIs Islandshestecenter HEDELAND, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene.
STÆVNET ER ET BC - ÉNDAGS KVALIFIKATIONSSTÆVNE
- dvs. der rides kun udtagelser (ingen finaler), MEN der findes og kåres vindere i alle klasser og der er sløjfer til de 6 første i hver klasse. Uddeling af rosetter sker umiddelbart efter hver klasses afslutning.
Der rides efter det på dagen gældende reglement og regler for rytterlicens (se www.islandshest.dk)
Stævnet har DRL B- og C-status.
Der vil være to-tre ryttere på banen ad gangen i alle klasser. I alt 150 starter (1 klasse = 1 start) - tilmelding foregår efter først til mølle princippet – dog således, at:
Medlemmer af THOR samt heldagsmedhjælpere er forud for tilmeldingsstart reserveret pladser – det antal der udbydes vil derfor være lidt mindre. Ønsker du at være heldagshjælper, så kontakt arrangørerne.
Der kan startes i flg. klasser:
4.2, 4.3, 4.5, 5.2, T3, T4, T5 og T7. Klasser med mindre end 10 tilmeldte aflyses og deltagerne tilbydes at starte i andre klasser eller få startgebyret (excl. Sportiudgift) returneret. Max tre ekvipager pr. heat. Der er ikke selvstændige J/U klasser ved dette stævne.
Dommere er ikke endeligt afklaret, men fem dommere dømmer i alle klaser.
Stævnet starter kl. 9.00. Der er ryttermøde kl. 8.30. Der er check kl. 7-9 og 11-12. Der er lukket for nedkørsel til banerne i tidsrummet kl. 9-11. Vejledende tidsprogram vil komme efter sidste tilmelding, men vi forventer at være færdige ved 18 tiden.
Deltagerbetalingen er grundbeløb 200 kr. incl. fold og dertil 150 kr. pr. klasse + betalingsomkostninger via SPORTI.
Anden betalingsmåde kan ikke anvendes. Venteliste oprettes hvis der er behov. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret. Derudover refunderes kun startgebyr ved fremvisning af læge- eller dyrlæge-erklæring, dog opkræves et gebyr på 100,00 kr. Hest eller rytter (ikke begge dele) kan ændres uden gebyr indtil 10. april, herefter koster det 100,- pr. ændring, dog kan man ikke påregne klasseskift herefter.
Klasserækkefølgen og program med praktiske oplysninger blive lagt på THORs hjemmeside (www.thor-klubben.dk) og facebook-siden Islandshesteklubben Thor senest ugen før, mens startlister vil være opsat på pladsen senest en time før start.
MAX fire starter pr. rytter.
Folde er de kendte faste – og de skal efterlades RYDDEDE FOR MØG, HALM OG HØ (ALT DER IKKE VAR DER DA MAN KOM). Sker dette ikke opkræves 200 kr., hvilket man accepterer ved tilmeldingen. Man må kun bruge den anviste fold – ikke den ved siden af eller andre steder. Der må ikke opsættes egne folde.
Hedelands bokse kan desværre ikke bruges. Det vil ikke være muligt at leje bokse til dette stævne.
Hestemøg m.m. kan aflæsses på anvist plads.
Hvis der ønskes fold til HINGSTE, vil vi søge at tildele fold uden direkte nabo.… husk derfor at oplyse, hvis du tilmelder en hingst og ønsker fold.
CafeTHORria er på pladsen – så lad madpakken blive hjemme.
ALLE deltagere skal være villige til at påtage sig en tildelt tjans på dagen – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Man kan komme til at være hjælper enten FØR, EFTER eller INDIMELLEM man selv skal ride – er dette ikke OK, skal man ikke tilmelde sig. Har du ønsker om en speciel tjans så skriv det i kommentar-feltet når du tilmelder dig.
Se efter medhjælperfortegnelsen, som kommer i forbindelse med programmet og vær klar til din tjans til aftalt tid. Man skal selv finde en afløser, hvis man ikke kan varetage sin opgave – husk at melde det til Jette Saltoft Gram, tlf. 3089 6115, mail jette.saltoft.gram@live.dk
Spørgsmål er velkomne pr. mail jette.saltoft.gram@live.dk eller på tlf. 3089 6115
Tilmeldingen starter som anført og slutter når der er fyldt op – dog senest den 10.04.2017.
Vi glæder os til at se jer på Hedelands baner.
PÅ gensyn
på Thors vegne Jette Saltoft Gram.
Lokalklubben THOR
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark
Show on map
Navigate here