29 - 30 April 2017
Rideklubben Snegla afholder den 29.-30. april 2017 et nyt spændende kursus koncept, hvor deltagerne vil modtage intens undervisning i mange forskellige emner og problemstillinger. Deltagerne vil være aktive hele weekenden - fra teori, til demo til efterfølgende øvelser med egen hest.
HVAD
Der vil i løbet af kurset blive gået i dybden med fundamentale emner i ridningen og deriblandt samarbejdet mellem hest og rytter. Der vil blive sat fokus på hest og rytter både psykisk og fysisk. Dvs. at kursusdeltagerne skal arbejde med styrker og svagheder hos dem selv og deres hest, igennem bl.a. “join up”, træning af opstilling, sæde og indvirken i longe, dressurøvelser som grundlag for gangartstræning og hestens anatomi samt flere spændende emner.
HVORDAN
Kurset vil forløber over 2 dage, og er bygget op så der er teori, demonstration og praktisk undervisning både før og efter frokost begge dage. Den praktiske undervisning vil foregå i grupper på henholdsvis 2-4 i hver gruppe.
HVORFOR
Ridning skal være sjovt for både hest og rytter og derfor er samarbejde og samarbejdsvilje vigtig. Ved at lære at forstå sin hest, at kende dens karakter, kan rytteren bedre tilpasse sine signaler og timing, så træningen og kommunikationen bliver optimal. Ligeledes ved at kende både hestens og sine egne svagheder og styrker bliver det nemmere for rytteren at bygge træningen op så den bliver både varieret, krævende og motiverende for begge parter. Lige meget hvad vores mål er med ridningen, er det er vores ansvar som ryttere at hesten bliver trænet godt, så den bygger muskler op og bruger sig korrekt.
Antal deltagere max 10
Pris: 1200 kr. pr. Personer.
Vi glæder os meget til at byde jer velkommen til et særdeles spændende og lærerigt kursus.
Med venlig hilsen
Kursusudvalget
Køre- og rideklubben Snegla
Nr. Tolstrup
Flodgårdvej 6
7500 Holstebro
Danmark
Show on map
Navigate here