Saturday 9 October 2010
Det er muligt at for alle at tilmelde sig, både medlemmer og ikke-medlemmer, dog er der prisfordele ved at være medlem af Stella.
Det er muligt at tilmelde føl samt 1-, 2- og 3 års hoppe- og hingsteplage. Alle bedømmes professionelt af uddannede FEIF dommere.
Følshow er et showarrangement, hvor føl og ungheste bedømmes efter et specielt tilpasset bedømmelsessystem.
Klasser:
Præmiering:
Bedste hoppe- og hingsteføl/-plage i sin klasse, bedst i sin klasse, publikums favorit (publikum voterer om denne titel via bagsiden af programmet som kan købes på selve dagen til kr. 10,00 og som samtidig er en lodseddel til en af de fine gaver).
1.– 3. plads i alle klasser får rosetter og præmie.
Bedste føl (fra 2010) får pokal.
Publikums favorit får vandrepokal.
Hvor: JNT Westerncenter, Løgtoft 9, Tørsbøl, 6300 Gråsten
Tilmelding:
Tilmelding kan ske fra 1. september - 30. september 2010 på SPORTI. Efter lukket tilmelding kan man melde sig på venteliste hos kontaktperson Diana: Horsenalety@gmail.com
Tilmelding er bindende. Gebyr gives i tilfælde af framelding kun retur ved fremvisning af dyrlægeattest
ALLE tilmeldinger skal indeholde registreringsnummer på den tilmeldte hest, såfremt den er fyldt 1 år. Føl er undtaget.
SALGSHESTE: Hvis dit føl/plage er til salg tilbyder vi gratis at notere dette i programmet samt annoncere det over højtaleren når hesten vises. Lav bemærkningen ”til salg” på din tilmeldelse på SPORTI eller mail direkte til kontaktpersonen.
Pris:
Bokse/fold:
Der kan lejes boks eller opstilles separat fold inde på den store fold – medbring selv hegn og pæle, der er strøm.
Der er 14 bokse til rådighed, pris pr. boks kr. 200,00 (+ 100 hvis ankomst allerede fredag mellem kl. 18.00 og 20.00). Der SKAL bestilles boks til 3-års hingste med mindre de kan stå på lukket trailer, derfor har disse også fortrinsret til boksene.
Pris for opstilling af egen separat fold kr. 100,00 (+ 50,00 hvis ankomst allerede fredag mellem kl. 18.00 og 20.00).
Bokse og foldplads skal være ryddet for hestens efterladenskaber inden afrejse, der forefindes redskaber til dette på pladsen.
Hvis du ønsker at have plagen eller hoppe og føl i traileren frem for at købe en fold- eller boksplads, kan anbefales at træne dette i forvejen f.eks. ved at lære moren og føllet eller plagen, at de får et bundt hø eller lidt kerne i traileren hver aften i en periode, så de lærer at forbinde den med noget godt.
Påklædning, udstyr og håndtering:
Der stilles ikke særlige krav til fremvisers påklædning, men diskret påklædning kan anbefales.
Der er ikke krav om trense på nogen af de fremstillede heste, kan dog anbefales til 3-års hingste, hvis der er tvivl om styrbarheden.
Din plag/føl skal først og fremmest være almindeligt håndterbar, - herunder være vænnet til at blive håndteret og berørt over hele kroppen, så dommerne kan tage fat, løfte ben og vurdere.
Du kommer til at skulle bevæge dig rundt på pladsen mellem en masse andre heste, så det er bestemt en fordel at have styr på sagerne. Et føl vil ikke skulle vises med grime på, men det påbudt at have det i grime på selve pladsen.
Faciliteter og muligheder:
Hallen: 30 x 80, delt hensigtsmæssigt op afhængigt af antal tilmeldte heste og øvrige aktiviteter.
Tilskuere: Der er god plads og udsyn for tilskuere.
Mad og drikke: JNT har køkkenet åbent, hvor der kan købes lettere retter og drikkelse. Saloonen er i dagens anledning åben – MEDBRAGT MAD OG DRIKKE MÅ IKKE INDTAGES I SALOONEN.
Fotograf: Der vil være mulighed for at købe billeder af sin/e heste ved meget dygtig og erfaren fotograf.
Butikker: Vi håber på deltagelse af 1 -3 udstyrs- og foderbutikker.
Regler og adfærd på pladsen iøvrigt:
Husk:
Moderhoppe og plage skal vise gyldig vaccine (ikke føllet) i henhold til regler.
Medbring udfyldt tro og love erklæring – findes her: www.islandshest.dk
Vi ser frem til at se Jer til endnu en dejlig dag i vore skønne hestes tegn.
Avlsudvalget
www.stellasyd.dk
Stella
JNT Westerncenter
Løgtoft 9
6300 Gråsten
Danmark
Show on map
Navigate here