Friday 23 June 2017
Kun for medlemmer af lokalklubben Hekla
Her har du muligheden for at få stævneerfaring uden det koster en formue. Samtidig er det her, vi kan lære mere om at lave og starte stævner - alle hjælper alle, også under afholdelse af stævnet. Stævnet er et klubarrangement og det forventes, at alle giver en hånd med, i de klasser man ikke selv starter. Der skal speakes, tastes på pc, deles båndfarver ud, åbnes led, skrives for dommere mv. Meld gerne på tilmeldingen, hvor du ønsker at hjælpe! Hvis ikke selv du kan hjælpe, skal du medbringe en, der kan.
KLASSER
Følgende klasser vil blive afviklet på ovalbanen (250m): T7, T5, T3, 4.5, 4.3, 4.2.
Der rides med flere på banen i alle klasser. Der rides ikke finaler, men de 5 bedste seniorer præmieres i alle klasser OG 5 bedste Junior/Ungryttere præmieres. Man er Junior/Ungrytter indtil 21 år inkl.
Tidsplan og deltagerliste vil være på hjemmesiden www.nihekla.dk i ugen op til stævnet. Startlister hænges op på stævnepladsen senest 1 time før klassens start.
TILMELDING
Min. 30 deltagere og max 50 deltagere - Kun for Hekla medlemmer! Max 1 hest per rytter.
Tilmeldingen åbner den 5/6 2017 kl. 18 og slutter den 16/6 2017 eller når, der ikke er flere pladser.
Man tilmelder sig på SPORTI. Prisen er KUN 200 kr. per ekvipage + gebyr til sporti.
Prisen er inkl. Fold. Man skal selv medbringe foldredskaber.
Tilmeldingen er bindende! Bliver man forhindret, er man velkommen til at sælge sin plads – men der kan kun ændres rytter navn og hest. Ikke klasse eller volte! Der vil ikke blive oprettet venteliste.
INFO
Stævnet afholdes på Hjallerup Engvej 1a, 9320 Hjallerup på 250 m. ovalbane.
Stævnet begynder kl 16.00.
Det er ikke nødvendigt med rytterlicens, da det er dygtige Heklamedlemmer, der kommer og dømmer.
Cafeteriet vil sørge for optænding af grill, hvor du enten kan grille din egen medbragte mad, eller købe grillpakker ved cafeteriet, som du selv kan grille. Der vil desuden blive tændt et mindre Skt. Hans-bål.
Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Show on map
Navigate here