Sunday 18 February 2018
Kun for medlemmer af Toppur
Toppurs traditionelle fastelavnstur går igen i år til Himmelbjergområdet, hvor ”Vengedalen” endnu engang har stillet sine faciliteter til rådighed. Vi starter med en skovtur i det skønne kuperede landskab omkring Vengedalen og Himmelbjerget. Rideturen vil vare ca. 2 timer incl. pauser undervejs. Herefter afholdes den årlige ringridning på Vengedalens bane. Der vil blive serveret kaffe/te og fastelavnsboller.
Mødetid kl. 10.00 - afgang kl. 10.30.
Der vil være præmie til vinderen af Ringridning og præmie til bedst udklædte hest/rytter – så sæt fantasien i sving. Det bliver festligt.
Efter endt ringridning – sættes hestene på fold, fodres og vandes. Herefter vil der blive serveret hjemmelavet suppe og brød. Øl kan købes for en tier. Sodavand til de unge er gratis. Også i år holder vi amerikansk lotteri med fine præmier indkøbt ved LH-foder – så husk kontanter.
Kom frisk med på denne årets første fællestur. God længde (ca. 10 km.) til at få testet hestens form.
På ”Vengedalen” vil der være mulighed for at leje en terrængående islænder. Henvendelse og nærmere aftale på telefon 8748 3748 eller 6130 7385. Endvidere vil rideudstyrsbutikken være åben. Her vil det bl.a. være muligt, at prøve forskellige typer af sadler.
Klubben giver tilskud til fællestransport, så du kun skal betale kr. 350 for transport ud og hjem. For deltagere under 18 år er fællestransport gratis.
Ved tilmelding oplyses telefonnummer og opsamlingsadresse hvis ønske om fællestransport. Endvidere oplyses pårørende og pårørendes mobilnummer.
Arrangør:
Pia Dora Jakobsen piadora@toppur.dk tlf. 6082 7181
HUSK heste med vinterpels, varmt tøj og supergodt humør.
Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar. Husk mordakser/brodder I hesteskoene, hvis der er sne og is ellers ingen deltagelse.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Pia Dora, Peter og Steen
PS: Som noget nyt indeholder deltagerbetalingen diverse gebyrer!
Toppur
Vengedalen
Rodelundvej 44
8680 Ry
Danmark
Show on map
Navigate here