18 - 19 May 2019
Stævnet afvikles som et DRL stævne på 250 m. ovalbane. Stævnet starter kl. 9:00 og ryttermøde er kl. 8.45.
A-klasser:
Fejborg Horsecares 4.1
Hestepraksis Nords 5.1
www.digogdyr.dk‘s T1
EDC Danebo Aabybros T2
B-klasser:
Beslagsmed Jesper Krogsgaards 4.2
Kraniosakralterapi til hest og rytter v. Jytte Ellas 5.2
Hair by Aagaards T3
Happy Horse Spa og Rehabs T4
C-klasser:
Gittehus’ 4.3
Gl. Klitgaard Camping og Hyttebys 4.5
Purup Helses T5
Fifla.dks T8
Det er rytterens eget ansvar, at man ved tilmelding, har den rigtige rytterlicens, i forhold til de tilmeldte klasser. Desuden er rytterne selv ansvarlige for, at de opfylder kvalifikationskravet ved tilmelding til A-klasser:
- T.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,8; Ung. 5,5; Jun. 5,0
- T.2 Kvalifikationskrav: Sen. 5,6; Ung. 5,3; Jun. 4,8
- 4.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,8; Ung. 5,5; Jun. 5,0
- 5.1 Kvalifikationskrav: Sen. 5,3; Ung. 5,0; Jun. 4,3
Kvalifikationskravet gælder ekvipagen og skal enten figurere på DRL- eller WRL- listen.
Tilmeldingen til stævnet åbner via www.sporti.dk den 17. marts kl. 18:00. Der vil være først-til-mølle tilmelding, og når stævnet er fyldt op, vil tilmeldingen lukke. Hvis nødvendigt, vil der blive oprettet en kort venteliste (15 pladser).
Ændringer efter 28/4 koster 100 kr. pr. ændring. Der modtages IKKE ændringer til stævnet efter den 12. maj 2018.
Startgebyret refunderes kun ved fremsendelse af læge og / eller dyrlæge erklæring. Erklæringen skal være stævneudvalget i hænde inden den sidste rytter rider af banen den 18. maj. Vi gør opmærksomme på, at det kun er startgebyret, der refunderes. Det er ikke tilladt at sælge sin plads!
Der vil være mulighed for check in fra fredag kl. 18.00 til 20.00 og igen lørdag fra kl. 7.30. Man skal, som ekvipage, have været til check in senest én time før den første klasse, man skal ride, begynder, ellers bliver man diskvalificeret fra hele stævnet. Husk reglen for 5-, 6- og 7 års heste. Ved klasser med 10 eller færre tilmeldte betragtes udtagelsen som finale. Ved 3 eller færre kan klassen blive aflyst. Der rides kun A-finaler.
Der er plads til 190 startere. Der vil i år ikke bliver afholdt P2 og PP1 pga. for få tilmeldte til de sidste arrangementer i forhold til udgifterne til tidsmåling.
Vi gør opmærksom på, at alle tilmeldte kan få tildelt en opgave efter behov under stævnet, så skriv i tilmelding, hvad du helst hjælper med.
Både lørdag og søndag vil der mulighed for at købe lækkert mad og drikke i klubhuset.
Husk at medbringe udfyldt tro- og love erklæring samt hestens vaccinationskort og stamtavle. De internationale vaccinationsregler følges, se mere på: inside.fei.org
Tidsplan og hjælperplan vil være på hjemmesiden fra den 13. maj.
Vi glæder os til et stævne med stor tilslutning, dejlige heste og godt vejr!
PÅ GENSYN – Heklas Stævneudvalg
Anne Sofie, Sanne, Anne, Katrine, Pernille, Terese og Janni.
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Show on map
Navigate here