Saturday 29 September 2018
Fyns Islandshesteklub Skeifa inviterer til mini-træningsstævne i ALRID på Orelundvej 30, Sandager, 5610 Assens.
Tilmeldingen er åben for Skeifa-medlemmer og d. 22. august åbnes op, så alle kan tilmelde sig. Rytterlicens er ikke et krav.
I år er det muligt at deltage i enten juniorklassen eller seniorklassen. Begge klasser svarer til AL4-niveau.
I seniorklassen kan man enten deltage individuelt eller på hold a max. 3 ryttere.
OBS: junior-rytterne SKAL have en voksen rytter over 16 år med sig rundt på ruten. Den voksne rytter må gerne være deltager i senior-klassen.
Der dystes i følgende discipliner:
200 meter hurtighed, terrænrute med forhindringer på max 40 cm og en udholdenhedsrute med efterfølgende pulsmåling.
Tilmelding lukker d. 20/9. Man kan ikke få refunderet startgebyr uden dyrlæge/lægeerklæring. Vi har plads til maksimalt 50 deltagere, efter først-til-mølle princip. Skeifa forbeholder sig ret til at aflyse klasser med 4 eller færre deltagere.
Check in er muligt fra lørdag kl. 7.30. Stævnet starter kl. 9.15 med ryttermøde og banegennemgang kl. 9.45. Tidsplan/program sendes på mail senest d. 25. september og vil også være at finde på Skeifas hjemmeside www.skeifa.dk.
Der er mulighed for at lave fold, medbring selv materiale og strøm!
Startgebyr er 200 kr for Skeifa-medlemmer og 250 kr for ikke-Skeifamedlemmer.
Der vil være mulighed for tilkøb af sandwich og en vand ved tilmelding. Til stævnet kan desuden købes vand, øl, te, kaffe og kage.
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved ankomst skal forevises hestepas med vaccinationer og tro- og loveerklæring skal afleveres (findes på www.islandshest.dk). Al ridning er på eget ansvar.
Vel mødt!
Mvh. Skeifas ALRIDudvalg og Orelund
Skeifa - Orelund stævneudvalg
Orelundbanen
Orelundvej 30, Sandager
5610 Assens
Danmark
Show on map
Navigate here