Saturday 8 June 2019
Toppur: Molstur
Lørdag den 8. juni 2019
Kun for medlemmer af Toppur
Mødetid: kl. 09:30
Afgang: kl. 10:00
Mødested: Ved Øvre Strandkær, mellem Strandkærvej 5 og 7, Strandkærvej 5, 8400 Ebeltoft
Vi starter turen ved Øvre Strandkær, hvor der er trailerparkeringsplads, bomme og vand til hestene. Vi rider forbi Agri Bavnehøj, der med sine 137 m er det højeste punkt i Mols Bjerge.
På turen kommer vi gennem den centrale del af Mols Bjerge, hvor vi bl.a. kommer forbi Tinghulen, der er et 30-35 meter dybt kraterlignende hul. Tinghulen er et af de største ikke-vandfyldte dødishuller i Mols Bjerge. Her lå en stor isklump tilbage, dækket af sand og grus, da isen trak sig væk. Klumpen af dødis smeltede væk over flere tusinde år. Derved skabte isen dette fascinerende dødishul. Glæd jer til at se dette geologiske fænomen!
Vi passerer Trehøje (127 m.), der består af 3 bronzealderhøje, hvorfra der er en fantastisk udsigt til Marsk Stigs ø Hjelm, Jernhatten og Sjælland. Mols Bjerge er af mange årsager enestående.
Efter et par timer holder vi frokostpause i ca. 1,5 time, hvor vi nyder vores medbragte mad- og drikkevarer. På turen medbringes frokost, grime og grimeskaft. Efter velfortjent frokost er der igen afgang og efter ca. 2 timers ridning er vi tilbage.
Turen vil alt i alt være på godt 20 km og tilpasses i øvrigt efter hestenes og rytternes form.
Tilmelding & betaling: Online via www.Sporti.dk senest den 4. juni (dog 1. juni hvis man tilkøber fællestransport).
Pris pr. deltager (inkl. Sporti-gebyr og betalingskortgebyr):
Uden fællestransport: 60,- kr
Med fællestransport: 415,- kr
Arrangør:
Pia Dora Jakobsen, piazdora@gmail.com, Tlf. 6082 7181
Kirsten Koue Andersen, kirsten@toppur.dk, Tlf: 2278 5994
Der skal rides med ridehjelm. Der rides på eget ansvar. Ved tilmelding oplyses navn og telefonnummer til nærmeste pårørende.
På gensyn
På skovtursudvalgets vegne
Kirsten & Pia Dora
Toppur
Strandkærvej 5
8400 Ebeltoft
Danmark
Show on map
Navigate here
Further specification: Ved Øvre Strandkær, mellem Strandkærvej 5 og 7