Saturday 17 August 2019
I forbindelse med Geysir's Alrid D-stævne i weekenden den 17.-18. august udbydes en Al4-Off-Road klasse lørdag den 17. august. Der udbydes i alt 15 pladser.
I Al4-Off-Road klassen indgår AL4 terræn og udholdenhed. AL4- Off-Road klassen rides som ’sløjfe-alrid’ – hvilket betyder at alle ekvipager der gennemfører med 0 strafpoint vinder en roset.
Der gælder de samme regler for AL4-Off-Road klassen, som AL4. Du skal derfor som rytter sørge for at have sat dig ind i det gældende officielle Alridsreglement for AL4 udholdenhed og terræn.
Reglement
Info om klasserne kan findes i Alridreglementet på DI’s hjemmeside.
Til Geysirs Alrid D-stævne er der nogle afvigelser i forhold til det gældende officielle Alridsreglement, bl.a. omkring sikkerhed. Disse afvigelser finder du på info om Geysirs Alrid D-stævne her på Sporti
Pris
For AL4 Off-road
Geysir medlemmer kr 425,-
For øvrige Kr. 475,-
I prisen er inkluderet fold og evt camping, frokost og morgenmad lørdag. Bemærk, at øvrige måltider skal tilkøbes. Der er ikke mulighed for strøm til campister. Der er heller ikke mulighed for at tilkøbe boks.
Tro- og love og vaccinationskort
Det er rytterens ansvar, at man ved tilmeldingen afkrydser, at man opfylder tro- og loveerklæringen fra DI. Husk gyldigt vaccinationskort jf. de gældende regler. Vær venligst opmærksom på, at man ikke kan komme til start, hvis tingene ikke er i orden.
Tilmelding
Tilmeldingen åbner på Sporti fredag den 7. juni kl. 20:00 for Geysir medlemmer og søndag den 9. juni kl. 20:00 for øvrige og lukker fredag den 1. august kl. 20:00 eller ved 15 deltagere. Tilmelding er bindende.
Hjælperopgave
AL4-Off-Road (lørdagsdeltagere) behøver ikke stille med en hjælper. For disse ryttere er det i stedet obligatorisk at hjælpe med oprydning af terræn- og udholdenhedsruten lørdag eftermiddag.
Ryttere har selv ansvar for
Sikkerhed og udstyr
Praktisk info
Program og startlister udkommer ca. en uge før stævnet. På www.geysirnyt.dk kan du finde praktisk info, program og startlister. Program og startlister vil ligeledes være at finde på Facebookgruppen: Alridsstævne-geysir-2019.
Fredag den 16. august kl. 19 er der ryttermøde og banepåvisning af terrænlydighedsbanen til fods.
Indtjek vil kunne ske fredag d. 16. august fra kl. 18-19 eller lørdag mellem 8-9. Du har selv ansvar for at der er opsyn med hesten på stævnepladsen hele weekenden. Efterlades hesten på stævnepladsen og du ikke selv er på pladsen, skal du sørge for at aftale opsyn med nogen.
Mad og drikke til ryttere
Der kan tilkøbes aftensmad lørdag under tilmeldingsformularen.
Drikkevarer og et lille sortiment af kaffe, the og kage kan købes i stævnets cafeteria. Der vil være et begrænset udvalg af sandwich i boden til frokost. Under tilmelding er det muligt at bestille flere måltider end til sig selv. Så har du din tante, forældre eller ægtefælde med, så bestil også mad til dem under din tilmelding. Medbring din kvittering for madkøb ved afhentning af mad.
Lørdag aften byder Geysir på hyggelig fællesspisning i spiseteltet. Alle er velkomne til fællesspisningen. Mad bestilles som tilkøb på Sporti selvom man ikke er rytter.
Alle tilkøb lukker, når tilmeldingsfristen er ovre, dvs. den 1. august kl. 20:00.
Islandshesteforeningen Geysir
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226B
2640 Hedehusene
Danmark
Show on map
Navigate here