Saturday 16 May 2020
Er du og/eller din hest ny indenfor Alrid, eller har du bare lyst til at træne sammen med andre i et skønt og udfordrende terræn? Så er dette arrangement noget for dig!
Toppur vil gerne invitere alle interesserede til en ridetur med forskellige forhindringer i Moesgård/Fløjstrup skov. Vi byder på skrænter, vandløb, havet, broer, spring og hvad vi ellers finder i skoven. Vi rider i samlet flok på ca. 10 personer og hjælper hinanden igennem/over de forhindringer, vi vil møde undervejs.
Ruten bliver omkring 10 km, og sværhedsgraden svarer til AL3/AL4.
Vi har plads til max. 20 deltagere i alt, fordelt på 2 hold. Man skal vælge hold ved tilmeldingen. Der skal være minimum 5 personer på et hold for at holdet gennemføres. Sammenlægning af hold kan derfor ske. Der vil blive givet besked om dette i god tid før dagen.
Hold 1: kl. 11.00
Hold 2: kl. 13.30
Pris:
Toppur-medlemmer: 110 kr. inkl. Sporti-gebyr
Ikke-medlemmer: 160 kr inkl. Sporti-gebyr
Tilmelding:
For Toppur-medlemmer: fra 6. april kl. 18.00
For andre deltagere: fra 13. april kl. 18.00
Sidste tilmelding: 9. maj kl. 22.00 (eller når der er fyldt op)
Tilmelding er bindende og der gives ikke penge tilbage ved framelding, undtagen ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring. Tidspunktet du har købt kan ikke ændres, med mindre du selv finder en der vil bytte tid.
OBS: Der skal rides med ridehjelm. Sikkerhedsvest anbefales. Alt efter vejret anbefales mordax.
Tag gerne madpakker med, så spiser vi sammen efter turen.
Vi glæder os til at se jer!
Spørgsmål rettes til:
Marion Randelshofer: tlf.: 60713698, mail: marion@toppur.dk
Pia Dora Jakobsen: tlf.: 60827181, mail: piadora@toppur.dk
Toppur
Skovmøllevej 51
8270 Højbjerg
Danmark
Show on map
Navigate here