7 - 8 November 2020
Hrimnir afholder ridekursus den 7.-8. november 2020 i Taastrup.
Underviseren er Rasmus Møller.
Vi har været heldige at få Rasmus Møller Jensen til Sjælland!
Du kan læse om Rasmus på hans hjemmeside (https://www.islandshesteinfo.dk/index.php/om-rasmus), og du kender ham sikkert allerede som en af de allerdygtigste ryttere i verden med utallige mesterskabstitler, Icehorse festivalen og mange kåringer/træningsforløb bag sig.
Forvent koncentreret undervisning af en af landets dygtigste ryttere og mest efterspurgte undervisere, uanset om du vil være klar til stævnerne, forberede en hest til kåring eller hvis du er træt af grisepas på din skovturstølter.
Du kan forvente kvalificeret sparring og teamwork med Rasmus.
10 ekvipager er inviteret til undervisning i weekenden den 7.-8. november 2020
Lørdag:
Søndag:
Både lørdag og søndag starter undervisningen kl. 10.00 - Tidsplanen udarbejdes når alle ekvipager er booket.
Der er mulighed for at sætte mindre fold op.
Undervisning foregår som udgangspunkt på ridebane. Ved dårligt vejr er der dog mulighed for at flytte undervisningen til et ridehus tæt på.
Der er god plads til parkering her: Frederiksholmsvej 7, 2630 Taastrup
Prisen er inkl. leje af ridehus/-bane og video.
Men man skal selv medbringe madpakke til frokost, snacks, drikkevarer osv. til begge dage.
Der er mulighed for de 10 ekvipager, at deltage i fælles aftensmad (pizza) for egen regning. Her vil lørdagens videoer blive gennemgået, som fælles læring for alle deltagerne.
Tilmelding for Hrimnir medlemmer åbner den 29. september 2020 kl. 20.00
Tilmelding for øvrige åbner den 3. oktober kl. 20.00.
Tilmelding er bindende og afbud kan ikke ske via Hrimnir.
I tilfælde af at kurset ikke er fuldt tegnet eller Corona-restriktionerne skærpes, kan det blive nødvendigt at aflyse og pengene returneres derved (ekskl. sporti gebyret).
Der er mulighed for at tilmelde sig som tilskuer (begrænset antal pladser på 5 stk. grundet Corona-restriktioner).
Hrimnir Vestskoven
Frederiksholmsvej 7
2630 Taastrup
Danmark
Show on map
Navigate here