Sunday 22 August 2021
Vi gentager succesen og afholder årets andet kratluskerstævne i ASKA Islænderklub Aarhus Syd.
Søndag d. 22. august 2021 inviterer ASKA til Kratlusker-stævne ved Skovmøllen.
Stævnet er et hyggestævne, som ikke kræver rytterlicens. Alle islænderryttere, der kan ride en tur en i skoven er velkomne - uanset niveau. Stævnet er et hyggestævne, hvor de gode oplevelser og en hyggelig dag er det primære. Samtidig er det en sjov måde at prøve en form for stævne, da der sker en bedømmelse undervejs på ruten.
Kratlusker-stævnet er et stævne, som foregår i naturen, hvor man rider en tydeligt afmærket rute.
Man kan ride turen alene eller som et hold på 2-3 personer.
Langs ruten sidder der dommere – de såkaldte kratluskere – som bedømmer gangarter på de markerede strækninger. På ruten er der opstillet markeringer, som viser, hvornår man er under bedømmelse, og hvilken gangart man skal vise. Ruten, man rider, er ca. 5-8 km.
Der er en individuel klasse og en klasse for hold (der kan max. være 3 ekvipager pr. hold).
I begge klasser skal der vises skridt, tölt, trav og en valgfri gangart. Man vælger selv tempoet. Rangering sker på baggrund af karakterbedømmelsen af gangarterne (ved pointlighed vægtes tøltkarakteren højest).
Tiden har ingen indflydelse på resultatet, og man må ride det tempo, man har lyst til. Rytterne/holdene sendes afsted med nogle minutters mellemrum.
Efter klassernes afslutning bliver der uddelt rosetter til de 5 bedste i hver klasse.
Udover den overordnede præmiering, er der forskellige præmieringer af juniorrytterene (både hvis man deltager i den individuelle klasse eller som juniorrytter på et hold). Derfor skal i ved timmelding oplyse om i er junior eller seniorrytter. Man er junior til og med det kalenderår man er 15 år.
Der er ingen cafe, så vi opfordrer derfor til selv, at medbringe madpakke og drikkevarer.
Traditionen tro serverer vi kage og kaffe/te til alle deltagere og deres hjælpere. Så det er kun den sunde madpakke du skal tage med hjemmefra. Kagen sørger vi for.
Max. deltagerantal er 75. Tilmelding er bindende, men man må gerne sælge sin plads videre.
Der vil IKKE blive oprettet venteliste.
Priser
Der er ikke mulighed for at lave fold eller købe boks, da vi jo er i skoven. Toiletforhold er lige så primitive. Til gengæld er humøret højt og vi plejer at have en skøn dag i skoven.
Vaccination: alle heste skal være vaccineret inden for de seneste 12 mdr ved deltagelse i arrangementet.
Tro- og loveerklæring underskrives elektronisk ved tilmelding, og skal derfor ikke medbringes fysisk på dagen.
Vi følger udviklingen ift. Covid19 og afholder kun stævnet hvis det er muligt i hht gældende retningslinjer og forbeholder os derfor også retten til at aflyse, eller ændre formen for afholdelse.
Af hensyn til startlisten skal du ved tilmelding oplyse om du forventer at ride langsomt, middel eller hurtigt tempo på ruten. Dette er kun vejledende, men hjælper os til give flest mulige af de uritinerede ryttere den bedste oplevelse i skoven uden at blive overhalet bagfra.
HOLDTILMELDING
Hvis du skal tilmeldes som et hold, så skal alle ryttere på holdet tilmelde sig via SPORTI og krydse af i feltet hold. Når i alle (2 eller 3 personer på holdet har tilmeldt jer), så vælger i en holdkaptajn. Holdkaptajnen (og kun holdkaptajnen) skal sende en mail til aska.staevne@gmail.com med følgende informationer:
Vi udsender information til alle deltagere i ugen op til stævnet på mail og bruger facebook-siden ”ASKA Stævne” til at informere om tidsplan.
Ved spørgsmål så kontakt aska.staevne@gmail.com
Tilmeldingen åbner 7. juli kl. 20.00 for ASKA medlemmer. For IKKE-ASKA medlemmer åbner tilmeldingen søndag d. 10. juli kl 20.00.
ASKA
Skovmøllen
Skovmøllevej 51
8270 Højbjerg
Danmark
Show on map
Navigate here