Saturday 23 October 2021
Kom indenfor til et stævne som du aldrig har prøvet det før, når Tindskard inviterer indenfor til vores (u)hyggelige halloweenstævne.
Det foregår i ridehallen på Vestervangsvej 1, d. 23/10-2021 fra kl 10.00.
Vi skal dyste i discipliner, der afviger lidt fra normalen. Der er derfor hverken krav om rødt pas eller rytterlicens. Det er tilladt at blive trukket i alle klasser. En hest må gerne rides af flere ryttere, men må kun starte en gang i hver disciplin. En hest der starter græskar-grisepas er udelukket fra trolde-tølt. En rytter må ikke starte både Frankensteins gakkede gangarter og vampyr-gang på samme hest, men hesten må gerne med 2 forskellige ryttere.
Der kan startes følgende klasser:
Generelt:
Der afholdes ingen finaler men de bedste i hver klasse præmieres. Der vil desuden være en række ærespræmier der tildeles f.eks. bedste holdånd, mest uhyggelige equipage m.m.
Da dagen handler om hygge og samarbejde, er der ikke kun fokus på hvilken hest har de bedste gangarter, men også på teamwork og helhedsindtryk. Vi vil gerne opfordre alle til udklædning, men det er kun påkrævet i blodtølt og zombie dans.
Der er ingen krav til udstyr så længe rytteren kan føre hesten forsvarligt. Dog er udstyr forbudt under FEIF’s rules and regulations stadig forbudt.
De uhyggeligt flinke dommere udgøres af dygtige og erfarne stævneryttere.
Der er maximalt plads til 40 deltagere og tilmelding er først til mølle. Der kan maximalt startes 2 heste pr. rytter. Der kan opstilles fold ved trailerparkeringen.
Startgebyr 200 kr. pr. equipage herefter 50 kr. pr. efterfølgende klasse.
Tilmelding er bindende og startgebyr tilbagebetales kun ved fremvisning af gyldig læge/dyrlæge erklæring eller ved aflysning (ekskl. Sportigebyr).
Det er muligt at leje boks, hver opmærksom på at der kun er et begrænset antal til rådighed.
Sidste frist for tilmelding er 13/10-2021.
Program og tidsplan for stævnet vil være at finde på vores facebookside senest 16/10.
Da vi er afhængige af hjælpere håber vi at alle vil tage en aktiv part og hjælpe til. Der udarbejdes en hjælperplan, der ligges op sammen med tidsplanen. Har man ikke selv mulighed for at hjælpe, bør man medbringe en hjælper.
Heste skal være vaccineret efter gældende regler. Sidste vaccination må ikke være senere end 365 før start. Der afleveres tro-og love erklæring ved indtjek.
Vi glæder os til at se jer til årets (u)hyggeligste stævne.
Tindskard islandsheste
Vestervangsvej 1
9850 Hirtshals
Danmark
Show on map
Navigate here