Fynsmesterskaberne WRL/DRL 2022

10 - 12 June 2022

Skeifa inviterer til Fynsmesterskaber WRL/DRL i dagene 10.-12. juni 2022. Vi glæder os til at byde dig velkommen i det fynske på Davindebanen, Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ.

Tilmelding:

  • Tilmelding er åben på Sporti.dk fra søndag d. 3. april 2022 kl. 10.00.
  • Tilmeldingen lukker når stævnet er fyldt eller ved sidste frist for tilmelding søndag d. 8. maj 2022 kl. 23.59.

Deltagerantal og venteliste:

  • Det maksimale deltagerantal til stævnet er 120 ekvipager
  • Dertil maksimalt 20 ekvipager på ventelisten.

Følgende klasser udbydes:

  • WRL/DRL Sport A: T.1, T.2, 4.1, 5.1
  • WRL/DRL Sport B: T.3, T.4, 4.2 og 5.2
  • Sport D: T.5, T.7, T.7Junior, 4.3, 4.5 og 4.5Junior
  • PP1, P2 og P3

Kvalifikationskrav:
Adgangskrav til sport A:

  • T1: Senior 5,90 / Ung 5,50 / Junior 4,80 
  • T2: Senior 5,70 / Ung 5,30 / Junior 4,70 
  • 4.1: Senior 5,80 / Ung 5,50 / Junior 5,00
  • 5.1: Senior 5,45 / Ung 5,00 / Junior 4,10

Adgangskrav til pas-discipliner samt sport B og D:

  • Der er ingen kvalifikationskrav for at starte pas-discipliner samt sport B + D til stævnet.

5.gangskombination: 5.1+ tølt + 1 pasresultat (PP1, P2 eller P3)
4.gangskombination: 4.1+ tølt

Point, som optjenes i A-klasser er adgangsgivende til Danmarksmesterskab.

Dommere:
Frauke Walther, Anette Lorhke, Karin Hassing, Gitte Hove, Ole Olsdal, Anna Worm, Melanie Schmidt, Trine Winther.

Regler, udtagelser og finaler:

  • Der rides efter gældende FIPO. Det er rytterens eget ansvar at tilmelde sig indenfor reglerne. Hvis der sker fejl, som konstateres efter evt. ridning, vil der ske diskvalifikation.
  • Husk rytterlicens. Læs om reglerne for rytterlicens
  • Vær opmærksom på, at din hest er vaccineret efter gældende vaccinationsregler.
  • Der afvikles A-finaler i alle klasser og B-finaler i klasser med 20 eller flere ryttere.
  • Det forventes, at der rides udtagelser både fredag, lørdag og søndag. Finaler fordeles over både lørdag og søndag.

Startgebyr:

  • 850 kr. pr. ekvipage for Skeifa medlem.
  • 1000 kr. pr. ekvipage for øvrige.
  • JUNIORRABAT 50%, som fratrækkes ved kassen, sæt kryds ved juniorrabat på tilmeldingsformularen (juniorrabat er for ryttere til og med 15 år).

Stalde og folde:

  • Tilkøb af boks (rejseboks) på stævnepladsen 1000 kr. Pris for boks er inkl. to pakker spåner. Ekstra spåner kan tilkøbes på pladsen under stævnet. Man er selv ansvarlig for at tømme boksen inden stævnet forlades.
  • Opsætning af stævnefold er mulig og ganske gratis. Medbring selv pæle, tråd og elhegn/strøm. Folden skal være med el under hele stævnet og forsynet med rytterens navn og telefonnummer. Man er selv ansvarlig for at rengøre sin fold inden stævnet forlades.
  • OBS: Hingste kan under konstant opsyn opholde sig på fold i dagstimerne. Om natten skal alle hingste på boks.

Camping:

  • Det er muligt at campere på stævnepladsen i campingvogn eller telt. Tilkøb af camping koster 150 kr.

Bespisning:

  • Morgenmad – der bliver mulighed for at bestille morgenmad til lørdag og/eller søndag.
  • Mad i løbet af dagen – der bliver mulighed for at købe mad og drikke på pladsen i løbet af stævnet, så lad gerne madpakken blive hjemme.
  • Ryttermiddag lørdag aften – i år tænder vi grillen til årets rytterfest. Her kan du deltage med medbragt mad eller købe en grillpakke.

Priser og tilmelding til morgenmad samt ryttermiddag kommer senere og der vil blive sendt mail til alle ryttere herom.

Ankomst og tjek ind:

  • Der er tjek ind fra fredag kl. 14.00-20.00 samt lørdag morgen mellem 7.00-9.00.
  • Det er muligt at træne på banen fredag i tidsrummet 14.00-15.30 samt efter dagens udtagelser.
  • Lørdag og søndag kan der trækkes med hesten på banen frem til 30 minutter før første klasse starter. Dertil kan der trænes på banen efter endt program om lørdagen. Rytterne skal være opmærksomme på at banepleje altid har 1. prioritet.

Framelding og ændringer:

  • Det er ikke muligt at sælge sin plads til anden side. Kontakt i stedet stævnearrangøren.
  • Efter sidste tilmelding koster ændringer 100 kr. pr. klasse.
  • Startgebyr refunderes kun mod fremsendelse af læge- eller dyrlægeerklæring ekskl. 100 kr. Boksgebyr refunderes ikke.

Program og startlister:

  • Program vil være at finde på Skeifa’s hjemmeside samt Facebookside ca. 1 uge før stævnet. 
  • Startlister og resultater vil kunne ses på ticker.icetestng.com

Følg med og bliv informeret:

Som altid fremsendes praktiske informationer til din mail, men vi opfordrer til at alle deltagere følger Facebooksiden, da denne bl.a. vil blive brugt til info i stævnedagene.

Giv en hånd med:

Til stævnet er der som altid brug for en masse hjælpende hænder.

  • Som rytter er du forpligtiget til at hjælpe til.
  • Det er muligt mod betaling at købe sig fri af denne forpligtigelse, når du tilmelder dig stævnet.
  • Ved din tilmelding kan du afgive ønsker ift., hvilken tjans du helst vil have.
  • Vær opmærksom på, at dit ønske om type af hjælpertjans ikke nødvendigvis kan blive mødt selvom vi selvfølgelig gør vores bedste for at tilgodese alle.
  • Hvis du ikke er rytter til stævnet, men ønsker at give en hånd med bedes du henvende dig til Helle Andreasen på helle.pleidrup.a@gmail.com.

Kontakt stævnearrangøren:

Spørgsmål/ændringer vedr. stævnet kan rettes til Pernille Janbæk Jørgensen: p.janbaek@gmail.com

Vi glæder os til at se dig på Davindebanen – vel mødt.

Organizer contact info

Skeifa Fyns Islandshesteklub



Se arrangørklubben på SPORTI

Skeifa Fyns Islandshesteklub

Meeting / starting place

Davindebanen
Udlodgyden 52
5220 Odense SØ
Danmark Show on map Navigate here