ASKA: Op på hesten igen – foredrag om rideangst

Thursday 11 November 2021

“Op på hesten igen" - et foredrag om rideangst

Veninder og trænere står i kø med dette velmenende råd, når du er blevet bange.

Men faktisk skal du ikke nødvendigvis op på hesten igen med det samme. For det vi øver os på, er det, vi bliver gode til. Så hvis du sætter dig op, mens du er bange, øver du dig i at være bange.

På dette foredrag lærer du teknikker til at tøjle din frygt, hvis du er blevet bange. Og det sker for de fleste på et eller andet tidspunkt. Det er bare ikke noget, vi taler om, for det er et kæmpe tabu at indrømme, at man er blevet bange for sin egen hest.

Efter foredraget ved du, hvad der er på spil, når du er blevet bange og du ved, hvordan du arbejder dig ud af det igen.

Foredragsholder er Anette Klausen Bengtsson. Hun er mentaltræner, ledelsescoach og har arbejdet med alt fra de dygtigste islænderryttere, unge i Dansk Varmblod til springtalenter i Dansk Varmblod.

Corona: Der vil blive taget de fornødne forholdsregler, så gældende anbefalinger om afstand og hygiejne overholdes. Vi forbeholder os dog retten til at aflyse hvis det ikke er muligt at afholde træningen i hht. gældende retningslinjer.

Dato: 11. november 2021 kl. 19.00 – 21.00

Pris ekskl. sporti gebyr incl. forplejning:

  • ASKA-medlemmer 275 kr.
  • Ikke ASKA-medlemmer 350 kr.

Sted: Herskabsstalden, Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet.

Der er 30 pladser til foredraget. Tilmelding er bindende og fordeles efter ”Først til mølle”. Der oprettes venteliste ved at skrive til lise@uhrepless.dk. Det er tilladt at sælge sin plads, men tjek først der ikke er nogen på ventelisten.

Lise Uhre Pless
ASKA

Organizer contact info

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Meeting / starting place

Foreningernes Hus, Kornbyen
Gl. Østergaardsvej 20
8340 Malling
Danmark Show on map Navigate here