Monday 18 April 2022
ASKA inviterer til Gædingafimi træningsstævne d. 18. april 2022 på Vilhelmsborg.
***NB ændret fra stævne til træningsstævne***
Gædingafimi er en konkurrenceform, hvor det handler om at forbedre gangarterne gennem dressurøvelser. Det er “gangartsdressur” på en ridebane, hvor rytteren viser hesten i et program igennem en række selvvalgte øvelser til musik, og som indeholder bestemte gangarter og dressurøvelser. Der gives særskilte karakter for øvelserne, rytterens opstilling og indvirkning samt flow og harmoni.
Info om stævnet
Tilmeldingen er allerede åben.
Tilmeldingsfristen er d. 3. april kl. 22.00.
Alle ryttere skal have D-licens fra Dansk Islandshesteforening. Læs mere om reglerne og hvordan du får licens.
Følgende klasser udbydes:
Let, Middel og Svær
Generelt om klasserne:
Rytteren sammensætter selv øvelser og rækkefølgen af disse til sit program til musik. Dog skal programmet indeholde nogle obligatoriske øvelser og et antal sideversøvelser, retningsøvelser og gangarter. Stævnet og klassens sværhedsgrad afgør hvilke obligatoriske øvelser der skal vises og antallet af sideversøvelser, retningsøvelser og gangarter. En klasses obligatoriske øvelser skal indgå i programmet.
Øvelsesarket findes på ASKA’s FB Gædingafimi og fremsendes desuden til alle tilmeldte.
Sammensæt programmet så det passer til dig og din hest - hellere lykkes med et lavere niveau end sætte barren for højt.
For alle klasser gælder, at programmet starter og slutter med tydelig hilsen til dommerne stående eller i bevægelse. Programmet kan starte hvor som helst på banen.
Der må gerne vises flere øvelser ud over det obligatoriske antal for en klasse. De øvelser man ønsker at vise krydses af i et øvelsesark som fremsendes senest d. 15. april. Viser man færre øvelser end det obligatoriske antal, gives der 0 for hver af de manglende øvelser. Viser man flere, gives der point for de bedste øvelser svarende til det antal øvelser man som minimum skal vise for en klasse. De obligatoriske øvelser skal selvfølgelig vises. Fremviste øvelser der ikke er krydset af, tæller ikke med i bedømmelsen.
Sidebevægelser og øvelser på buet spor skal vises på begge volter.
Sidebevægelser skal være vist tilstrækkeligt længe til at dommerne kan bedømme deres kvalitet – minimum 10 meter.
Skridt vises min. 30 meter.
Gangarter vises ½ runde på sporet, 1/1 midterlinje eller 1/1 diagonal.
Desuden bedømmes rytterens opstilling og indvirkning, samt flow og harmoni.
Rytteren har 5 min. til at udføre sit program. Tid og musik starter når rytteren hilser eller senest 30 sek efter at rytteren er kommet ind på banen. Øvelser der ligger ud over de 5 min., som programmet må vare, vil ikke tælle med i bedømmelsen. Udridning foregår i roligt tempo af hurtigste rute efter endt program.
Efter sidste ekvipager laver vi en samling og dommerne giver en generel feedback over dagens ridt.
Tilmeldte ryttere vil få tilsendt en øvelsesliste hvor de øvelser man ønsker at vise skal krydses af. Alle ryttere skal senest d. 15. april 2022 kl. 21.00 returnere øvelseslisten med de valgte øvelser og musikønske (skal kunne findes på spotify).
Der er roset til de tre bedst placerede i hver klasse.
Obligatoriske øvelser:
Dommerteam:
Karin Hassing
Hanne Bjerre
Iben Merete Toftvand
Dommerne sidder på langsiden omkring E udenfor selve ride-området.
Check-in: Der skal tjekkes ind ved fysisk fremmøde i sekretariatet for at forevise stævnepas eller hestepas samt gyldigt vaccinationskort. Har man eftertilmeldt skal man medbringe Tro- og loveerklæring ved Check-in. Alle andre har udfyldt den i forbindelse med tilmelding. Sørg for at være fremme i god tid inden du skal ride og tjekke ind. Ca. tidsplan udsendes på mail før stævnet og vil være tilgængelig på ASKA FB fimi siden.
Bane: Banen måler 70*30 m og er beliggende inden for ovalsporet på Østbaneanlægget. Det er muligt at prøve banen mandag formiddag. Tidspunkt fremgår af den tilsendte tidsplan. Det er muligt at købe ridekort til Østbaneanlægget med 50% rabat som ASKA-medlem (se hjemmesiden).
Opvarmning foregår på tilstødende bane. Indgangen til banen foregår via collecting ring mellem banen og opvarmningsbanen.
Startlister, program og finaler: lægges online på ASKA FB stævne og fimi siden, i dagene op til stævnestart. Der afvikles ikke finaler.
Musik: Rytterne må selv vælge musik til deres program. Musikken skal kunne findes på spotify og musikønsker fremsendes på mail aska.staevne@gmail.com senest d. 15. april 2022 kl. 21.00. Rytteren skal selv markere når musikken skal starte og det må godt være før man hilser og starter selve programmet. Hvis et musik stykke f.eks. kun varer 3 minutter bliver det spillet forfra.
Pris for deltagelse pr. klasse:
Fold: Fold er inkluderet i startgebyret. Medbring selv hegnsmateriale. Alle heste på fold står på ejer/rytters eget ansvar. Medbring selv evt. hø/wrap. Folde kan opsættes langs det gamle kåringsspor ved ovalbanen.
Boks: 800 kr. for boks inkl. spåner og tømning. Hingste skal stå på boks.
Parkering: Parkering foregår på den store parkeringsplads ved selve Vilhelmsborg. Det er IKKE tilladt at køre ned til ovalbanen, ej heller på græsset ved stien til banen. Respektér venligst dette.
Hjælpertjans: Alle deltagere bliver en del af hjælperholdet. Man rydder selvfølgelig op efter sig selv, og vi har et fælles ansvar for at alle områder er pæne og indbydende. Hjælperplan udsendes i ugen op til stævnet. Vil man være fri for dette, kan man frikøbe sig sin hjælpertjans for 250 kr.
Café: Det er desværre ikke muligt at købe mad og drikke, så HUSK madpakken.
Tilmelding: ASKA medlemmer får to dages forspring i fht. tilmelding, herefter åbnes for ikke-medlemmer. Der oprettes venteliste når de enkelte klasser er fyldt.
Startgebyr mm. refunderes ikke ved framelding, medmindre dyrlægeerklæring kan fremvises. Det er ikke tilladt selv at sælge sin plads, da vi har venteliste. Har vi ingen på venteliste i den pågældende klasse, er det efter aftale med os tilladt at sælge sin plads. Alle ændringer og rettelser sendes til aska.staevner@gmail.com. Der kan foretages ændringer frem til og med d. 3. april kl 22.00, derefter koster det 100 kr. pr. ændring.
Det er en selvfølge, at der ikke må komme heste, der har været i forbindelse med sygdom de sidste 3 uger inden stævnet. Ved dette stævne er det reglerne under D-stævner der gælder (læs mere her).
Vi afholder træningsstævnet efter gældende retningslinjer ifht. myndighedernes anbefalinger vedr. covid-19 og forbeholder os retten til at aflyse eller ændre formen, hvis det ikke er muligt at overholde gældende retningslinjer.
Løbende info omkring træningsstævnet vil komme på Facebooksiden ASKA Gædingafimi, ASKA Stævne samt på mail.
Vi glæder os til en lærerig dag.
Mvh. ASKA’s stævneudvalg
ASKA
Østbaneanlægget, Vilhelmsborg
Bedervej 101
8320 Mårslet
Danmark
Show on map
Navigate here