Monday 18 April 2022
“Klar til stævne med DI-dommer Helle Brendstrup” henvender sig både til dig, der har lyst til at komme i gang med stævneridning, men lige så meget til dig, der allerede rider stævner.
Hvilken klasse bør jeg starte til næste stævne? Hvordan fremviser jeg min hest bedst muligt? Går den i det rigtige tempo? Rider jeg på hestens bedste volte? Der bliver mulighed for at spørge Helle til råds om alle de ting, du går og spekulerer på ift. stævneridning og samtidig få en dommers feedback på dit program.
Helle opfordrer til at rytterne deltager på midten, når de andre deltagere viser deres heste, da man lærer utroligt meget af at se andres ridt, og samtidig høre Helles feedback.
Helle har været sportsdommer i mere end 25 år og brænder for at komme ud og indgå i dialog med rytterne, så vores performance på banen bliver endnu bedre og dermed til glæde for hest, rytter, publikum og dommere. :-)
Dagens program:
Du har i alt 30 minutter med Helle, og du bestemmer selv, hvordan du ønsker at bruge tiden. En mulighed kan være, at du først har en kort snak med hende og derefter viser din hest i det program, som I sammen beslutter. Efter feedback og evt. karakter viser du igen din hest. Du har tid og mulighed for både at vise en tølt- og en gangartsklasse.
Eventuelle Corona-restriktionerne overholdes selvfølgeligt undervejs, og samtidig forbeholder vi os retten til at aflyse, hvis der sker ændringer i retningslinjerne eller hvis der er for få tilmeldte.
Tilmelding er bindende, og der udbydes 8 pladser.
Pris: Inkl. morgenmad og frokost 350,- ekskl. SPORTI administrationsgebyr.
Nordjysk Islandshesteforening Hekla
Hjallerup Engvej 1a
9320 Hjallerup
Danmark
Show on map
Navigate here