Thursday 3 March 2022
Kære avlere
I 2021 blev der på baggrund af CEM-udbruddet i 2020 lavet en screening for CEM i den danske population af islandske avlsheste. Denne screening var et projekt, som blev varetaget af Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU) med penge fra Hesteafgiftsfonden og Dansk Islandshesteforening.
Screeningen blev lavet for at forsøge at kortlægge hvor udbredt CEM bakterien er i den danske population af islandske heste, og for blandt andet at optimere på behandlingsmetoder, afdække smittespredning og - måder samt andre vigtige parametre.
En lille smule af de resultater og erfaringer, som denne screening har givet, er kommet ud til medlemmer og ejere af islandske heste, men på dette møde vil Mette Christoffersen fra KU fortælle mere om, hvilke resultater man har fået på nuværende tidspunkt og hvad det afføder af praktik for os som avlere i forhold til CEM.
Tilmelding sker via Sporti. Når man er tilmeldt, modtager man dagen før mødet en indkaldelse til et Teamsmøde.
Tidspunkt for mødet: 19.00 - 21.00.
Deltagelse er gratis.
Mvh.
DI-Bestyrelsen
Dansk Islandshesteforening
Virtuelt møde
8320 Mårslet
Danmark
Show on map
Navigate here