Dreki Forårs DRL Stævne

Saturday 22 April 2023

Dreki skyder stævnesæsonen 2023 igang med et forårs pointstævne, hvor vi tilbyder A og B (DRL) men også D klasser.

Stævnet vil blive afholdt på Hindsig Ridecenter, Ringkøbingvej 270, 6800 Varde

TILMELDING

  • Tilmeldingen åbner på Sporti d. 1. marts kl. 20.00.
  • Tilmeldingen lukker d. 7. april kl 24.00

KLASSER

  • A: T1, T2, V1, F1
  • B: T3, T4, V2, F2
  • D: T8, T7, T5, 4.5, 4.3, 3gang

Alle ovalbanediscipliner undtagen A klasser rides med flere ekvipager på banen.

REGLER

  • Der rides efter gældende FIPO med danske særregler.
  • Dreki køber klublicens til D klasserne men husk at du skal have din egen licens til A og B klasserne.
  • Alle heste skal være vaccineret efter reglerne, ellers bliver de sendt hjem.

DOMMERE

Jannie Havshøj, Fabian Schmidt, Trine Winther, Vibeke Ringmann Kolsch, Gerd Engelbrecht, Bente Krüger, Julie Holsbo

UDTAGELSER, FINALER OG PRÆMIEOVERRÆKKELSER

  • deltager antal: 60, herefter oprettes venteliste. Stævnearrangøren forbeholder sig ret til at aflyse stævnet ved for få tilmeldte.
  • Hvis tidsplanen tillader det, tages der ryttere ind fra ventelisten i de klasser hvor det er muligt
  • Der er ingen finaler, rosetter uddeles efter udtagelsen

PROGRAM, INDTJEK OG STARTLISTER

  • Tjek-in lørdag morgen. Det er IKKE muligt at komme allerede fredag aften. Husk stambog m. gyldige vaccinationer.
  • Tidsplanen kommer på Icetest i ugen op til stævnet; Ændringer kan forekomme.
  • Der anvendes online tjek ind til 90 % af rytterne. Dvs det kun er de 10% af ryttere, der ikke kan tjekke ind via mail, der skal komme til sekretariat for at tjekke ind.
  • Ved tilmeldingen underskrives tro- og loveerklæring.
  • De endelige startlister offentliggøres senest en time inden start på ticker.icetestng.com . Husk at tjekke for eventuelle ændringer og hold dig klar i god tid.

FRAMELDING OG ÆNDRINGER

Det er ikke muligt at videresælge sin plads. Kontakt i stedet stævnearrangør.

  • I første omgang refunderes startgebyret kun mod fremvisning af dyrlægeattest/lægeattest - fratrukket et mindre administrationsgebyr og kun ved framelding senest 48 timer inden stævnets start
  • I det tilfælde at det er muligt at formidle pladsen videre til en rytter på ventelisten, refunderes startgebyret fratrukket et mindre administrationsgebyr
  • Prisen for boks refunderes kun indtil en uge inden stævnet, derefter kan boksen, efter aftale med arrangøren, dog sælges til en anden starter.
  • Der kan foretages ændringer frem til og med d. 31.marts, derefter koster det 100kr pr ændring, og ændringer vil kun være muligt, hvis tidsplanen tillader det. Efter d. 14. april modtages kun frameldinger. Korrekt rytter og hest skal også senest være angivet til denne dato.

VENTELISTE

  • Hvis der ikke er ledige pladser i de ønskede klasser til stævnet, kan du vælge, at tilmelde dig på ventelisten.
  • Når du vælger venteliste betaler du for din tilmelding med det samme.
  • Du kan annullere din tilmelding på ventelisten indtil d. 7. april og kun hvis du ikke allerede er blevet flyttet over til deltagerlisten. Herefter er tilmeldingen til ventelisten bindende.
  • Hvis du ikke når at få en plads på deltagerlisten til stævnet, vil Dreki returnere det fulde beløb fra din tilmelding efter stævnet.
  • Du vil få besked fra Dreki hvis din tilmelding bliver overført fra venteliste til deltagerlisten.

STALDE OG FOLDE

  • Der skal vælges enten boks eller fold ved tilmelding
  • Fold og bokse skal rengøres ved afrejse, ellers koster det 500 kr. Der vil blive udsendt en faktura
  • Vi har i alt 23 antal bokse til rådighed på stævnepladsen – Heraf er der 9 bokse der er egnet til hingste. Boksene bliver fordelt efter 1. til mølle princippet. Hingsteejere skal derfor være obs. på dette og melde hurtigt til for at sikre sig en plads til stævnet.
  • Ønsker du spåner i din boks skal du selv medbringe dem og give besked herom senest en uge inden stævnet.
  • Foldene vil være på en græsmark som bliver brugt til daglig
  • Hestene deltager og er opstaldet på hesteejerens eget ansvar og risiko (uanset om det er på fold eller i boks)
  • Kun hvis man deltager både i sport (lørdag) og gæðdinga (søndag), er der mulighed for at hestene overnatter på pladsen
  • Ingen heste på trailer
  • Maks 1 hest pr boks

PRISER

  • Startgebyr: 600 kr.
  • Startgebyr Dreki medlemmer: 500 kr.
  • Startgebyr Dreki juniorer (til og med 24 år): 400kr
  • Fold: 50 kr. (medbring selv strøm og hegnsmateriale)
  • Boks m. halm: 200 kr. – Hingste skal af sikkerhedsmæssige årsager stå på boks
  • Camping lørdag-søndag uden el 50kr (el 100kr - afregnes direkte på pladsen)

Startgebyret er inkl 2 klasser, hver ekstra klasse koster 200kr, maks 4 klasser per ekvipage. Husk begrænsningerne for ungheste.

Prisen er ekskl. SPORTI administrationsgebyr.

CAFETERIA

  • Cafeteriaet er åben hele dagen. Der vil dog ikke være aftensmad.

MERE INFORMATION

KONTAKTOPLYSNINGER

Arrangørerne tager forbehold for fejl i ovenstående informationer.

Meeting / starting place

Hindsig Ridecenter
Ringkøbingvej 270
6800 Varde
Danmark Show on map Navigate here