8 January - 5 March 2023
Vintertræning for ASKA juniorryttere
Er du mellem 10-15 år, og drømmer du om at blive dygtigere til at ride islandsk hest? Så er dette træningsforløb målrettet ASKAs juniorryttere lige noget for dig.
Vi mødes 3 søndage i starten af 2023 til teori og undervisning hos vores erfarne islandske hesterytter, underviser og sportsdommer Iben Merete Toftvang i Malling.
Der er mulighed for at deltage i teori ca. 1½ time pr. gang og for at deltage med egen hest hele dagen.
Iben vil tage dig sikkert igennem teori og rideundervisning, som modtages på skift i løbet af dagen. Deltagerne hjælper hinanden med at filme rideundervisningen undervejs, så du får Ibens input med hjem.
De tre søndage har hver deres tema:
Grunddressur og rytters opstilling
Gangarter
Stævneinspiration og -forberedelse
Som deltager får du:
Er du ASKA juniorrytter, og vil bygge et socialt fællesskab med andre juniorryttere OG blive dygtigere til at ride, så tøv ikke med at melde dig til Vintertræning for ASKA juniorryttere.
Målgruppe:
Vintertræningen er for dig, der er mellem 10-15 år og som minimum er letøvet rytter. Det betyder blot, at du kan ride din hest selvstændigt.
Det er ikke et krav, at du har redet stævner eller lign., du skal blot have lyst til at lære mere om islandske heste, gangarter og ridning.
Undervisningen rides én og én, og er baseret netop på dit udgangspunkt som rytter. De træningsfif eller -opgaver du får med hjem passer til dig og din hest.
Tid og sted:
Kl. 10-15 (alt efter antal deltagere) følgende søndage:
Søndag d. 8. januar 2023
Søndag d. 5. februar 2023
Søndag d. 5. marts 2023
Toftvang Islandsheste, Nymarksvej 146, 8340 Malling.
Pris:
For ASKA-medlemmer teori og rideundervisning 1.500 kr. for hele forløbet
For ASKA-medlemmer kun teori 600 kr. for hele forløbet.
Beløbet betales på én gang.
Tilmelding: er bindende for hele forløbet. Bliver du forhindret kan pladsen overdrages til en anden. Vintertræningsforløbet oprettes ved min 4 deltagere med hest. Der er max. 16 pladser til rådighed, heraf de 8 med hest. Det er muligt at komme på venteliste. Ved stor interesse kan der senere laves flere hold.
Tilmelding åbner fredag d. 25. november 2022 kl. 20.00.
Tilmeldingsfrist er 30. december 2022 kl. 20.00.
Praktisk:
Du skal selv have hest med til vintertræning samt udstyr, foldmateriale og wrap/foder til dagen. Der er ikke mulighed for boksleje, men der kan opsættes fold.
Medbring en god madpakke til dig. Kolde og varme drikkevarer stilles til rådighed af ASKA. Vi skiftes til at bage en kage ;)
Dagen er for juniorryttere uden forældre, men der vil være stort fokus på, at deltagerne hjælper hinanden to og to med opsadling og afsadling, ud- og indluk på fold. Ingen er alene i stalden eller alene om at håndtere egen hest.
Der vil være en 15 minutters opsummering af dagens læring sidst på dagen, hvor forældre er meget velkomne til at være med.
De bedste hilsner fra ASKA
ASKA
Toftvang Islandsheste
Nymarksvej 146
8340 Malling
Danmark
Show on map
Navigate here