Friday 18 August 2023
Det er med store glæde at Skeifa igen inviterer til et aftenstævne - denne gang et gangarts stævne på Davindebanen. Aftenens klasser er: 4.1, 4.3, 4.5 og 5.2.
Bemærk, at der til dette stævne ikke er kvalifikationskrav for at stille op i 4.1. Derfor giver det god mulighed hvis nogle ønsker at prøve og starte den klasse, men endnu ikke er kvalificeret til dette.
Det er et træningsstævne, hvor vi ikke planlægger finaler, eller har særskilte klasser for juniorer, men for at vi alligevel får lidt stævnestemning og de 5 bedst placerede får rosetter med hjem.
Det er kun tilladt at starte en klasse pr. ekvipage.
Dommersedler udleveres efter at klassen er gennemført og dommerne ved aftenstævnet er Vibeke Kolsch og Ole Olsdal.
Vi har plads til max. 35 deltagere og vi garanterer gennemførelsen ved 25 tilmeldte.
TILMELDING
Stævnet er for Skeifas medlemmer, så hvis du gerne vil deltage og ikke allerede er medlem så skynd dig at indmelde dig her
REGLER
Der rides efter de på stævnedagen gældende FEIF Rules and Regulations og regler for stævneridning i Danmark. Se mere på islandshest.dk under sport. Husk vaccinationsregler.
Ved dette stævne er det reglerne under D-stævner der gælder.
Ved evt. aflysning af stævnet får du pengene retur.
PRISER
Pris for deltagelse i stævnet: 175 kr. pr. ekvipage, 145 kr. for juniorer.
Husk du skal have rytterlicens: klik her for køb af licens. Alle klasser har D-status.
Tilmeldingen åbner 28. juli kl. 20.
Tilmelding slutter 11. August 2023 eller før, hvis klasserne er fyldt op.
PROGRAM
Konkurrencen starter kl. kl. 18.00. Indtjek forventes at ske fra kl. 17.
Du får informationer og tidsplan et par dage før stævnet, der forventes afsluttet kl. 21.00.
PRAKTISK
Vi har brug for hjælpere til flere ting, så hvis du kender en der gerne vil hjælpe, vil vi gerne have besked. Skriv til Anne Corneliussen på ac@skeifa.dk. Ryttere kan blive sat på nogle enkelte poster som det er muligt ved mangel af hjælpere, men vi håber vi kan hjælpe hinanden.
Husk at medbringe hestens vaccinationskort og hestepas med gyldige medicinsider/vaccinationskort.
Tro- og loveerklæringen underskrives digitalt ved tilmelding.
Fold kan laves på græsarealerne - husk foldmateriale, strøm og vandspand.
Husk du skal fjerne hestepærer, strå mv. inden du tager hjem.
Evt. tilmelding/ønske om venteliste efter tilmeldingsfristen udløb, kontakt da Anne. Ved framelding gives der kun tilmeldingsgebyr retur ved fremvisning af dyrlæge/læge erklæring.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften på Davindebanen.
Mange hilsner
Skeifas stævneudvalg
Skeifa - Fyns islandshesteklub
Davindebanen
Udlodgyden 52
5220 Odense SØ
Danmark
Show on map
Navigate here