Jörfi Gæðingkeppnistævne, DRL

Saturday 10 June 2023

Det er med stor glæde, at Islandshesteklubben Jörfi Hedeland nu kan invitere til DRL Gæðingakeppnistævne

Stævnet er et DRL-stævne og der udbydes følgende discipliner:

  • GDA
  • GDB
  • GDY A-flokk (til og med 21 år i kalenderåret)
  • GDY B-flokk (til og med 21 år i kalenderåret)
  • GDT (til og med 17 år i kalenderåret)
  • GDC (til og med 13 år i kalenderåret)
  • GDV (voksen begyndere), ikke pointgivende til DRL

Der rides kun udtagelser.

Dommere
Kristiane Brun Hansen (DK)
Eyvindur Hrannar Gunnarsson (DK)
Tanja Jordan (DK)

Tilmelding
Tilmelding foregår via Sporti. Tilmelding lukker den 30/5-23 kl. 20.00.

Max. 60 ekvipager. Der oprettes venteliste.

Praktiske oplysninger
Der vil være et rigtig godt udvalg i cafeteriaet af mad og drikke så lad madpakken blive hjemme og vær med til at støtte Hedeland.

For at vi kan afvikle stævnet indenfor tidsplanen, har vi brug for at du som deltager giver en hånd med. Vi tager højde for hvilke discipliner du skal deltage i, når vi planlægger hjælpertjansen. Er du forhindret, skal du selv finde en afløser.

Du underskriver ved tilmelding tro/love erklæring samt erklæring på, at hesten er vaccineret efter DI’s regler. Vaccinationsregler: De officielle regler fra FEIF og DI følges, læs her.

Ændringer/framelding
Efter endt tilmeldingsfrist koster ændringer 200 kr. pr. ændring og foretages såfremt sekretariatet kan godkende det. Alle ændringer skal sendes til stævneledelsen. Efter stævnets start skal alle henvendelser vedr. ændringer/frameldinger, ske ved fysisk fremmøde i sekretariatet.

Hvis man ønsker at sælge sin plads/tilkøb, kontaktes stævneledelsen, som formidler til ventelisten. Hvis ventelisten er udtømt, kan pladsen sælges i fri handel. Husk at alle ændringer koster et ændringsgebyr, jf. nedenfor.

Startgebyr refunderes ved gyldig dyrlægeerklæring/læge erklæring (eventuelle tilkøb kan sælges til anden side). Ved øvrig framelding refunderes startgebyr og tilkøb KUN hvis disse kan sælges til anden side (ventelisten har førsteret). Der fratrækkes kr. 200,- i ændringsgebyr.

Tilmelding til ventelisten er bindende og svarer til tilmelding med fuld betaling. Får man ikke en plads til stævnet, tilbagebetales ens deltagerbetaling automatisk via Sporti. Får du en plads fra ventelisten og alligevel ikke har mulighed for at komme til start, betragtes dette som en framelding.

Check-in
Check-in delvist online og delvist på pladsen fra lørdag kl. 7.00.
Ekvipagen skal have tjekket ind senest 1 time før den første klasse man skal ride begynder, ellers bliver man automatisk diskvalificeret.

Ved check-in (ikke online) skal der fremvises gyldigt vaccinationsbevis for hesten eller stævnepas attesteret af dyrlægen.

Startlister/Tidsplan
Startlister og tidsplan vil løbende blive opdateret på ticker.icetestng.com.
Endelige startlister vil foreligge senest en time før klassens start.

Priser

  • Tilmeldingsgebyr 700 kr.
  • Rabat på 150 kr. for medlemmer af Jörfi
  • Ændringer: 200 kr. pr. ændring

Fold er til rådighed i løbet af dagen (de faste folde på Hedeland).

Vær opmærksom på at der laves foldplan, så hingste, vallakker og hopper står i hver sin række, af sikkerhedsmæssige hensyn. Hvis du ønsker fold til hingst, vil vi tildele fold uden direkte naboer, husk derfor at oplyse dette ved tilmelding. Har du særlige ønsker om at stå sammen med en anden rytter, så skriv dit ønske i bemærkningsfeltet i tilmeldingen.

Folde skal slutmuges grundigt inden afgang og der pålægges et gebyr på 500 kr. hvis der ikke er muget tilfredsstillende. OBS! Alle tildeles et foldnummer, hvorfor det er vigtigt at du kun benytter egen fold. Manglende slutmugning opkræves til den person, der er tilknyttet nummeret, uanset om en anden har benyttet folden. Hestemøg m.m. kan aflæsses i containeren ved ringborgen.

Såfremt din tildelte fold er optaget af andre, så kontakt straks sekretariatet herom.

Al ophold for heste og deltagere på Hedeland under stævnet er på eget ansvar og risiko. Laver du eller din hest skade på inventar e.l. bedes du melde det i sekretariatet.

Kontaktoplysninger
Stævneleder: Nete Jørgensen: jorfi.formand@gmail.com

Organizer contact info

Jörfi Hedeland



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Meeting / starting place

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Show on map Navigate here