Det sjællandske Bededagsstævne på Hedeland DRL

6 - 7 May 2023

Invitation til Det Sjællandste Bededagsstævne (DRL)

De Sjællandske lokalklubber er igen gået samme om at arrangere årets hyggeligste stævne, hvor der er plads til alle. Al overskud fra stævnet går til Hedeland.

Stævnet afholdes på Hedeland, Stærkendevej 226 a, 2640 Hedehusene. CHR-nr. 135251.

Der udbydes T1, T2, T3, T4, T5, T8, 5.1, 5.2, 5.3, 4.1, 4.2, 4.3, 4.5, P1, P2, P3 og PP1 som indberettes til den danske rangliste. Derudover er der mulighed for at melde til i 3-gang. Stævnet kræver A/B/C-licens.

Lørdag rides tølt-klasser og søndag gangartsklasser. Udtagelser, finaler og pas begge dage. A-finaler afholdes ved min. 6 deltagere og B-finaler ved min. 20 deltagere. I klasserne P1 og P3 gennemføres kun 2 gennemløb.

Der rides efter DIs reglement, vær opmærksom på om din hest er vaccineret i henhold til gældende regler.

OBS: Der er ændringer i Rules and Regulations for sporten pr.1.4.2023. Det er rytternes eget ansvar at orientere sig omkring dette, herunder hvor mange gange én hest må starte på en dag.

Dommere
Julia Böhmer, lokalklubdommer (DK)
Anette Kaas, nationaldommer (DK)
Pia Andreasson, FEIF-dommer (SE)
Dorthe Rostock, nationaldommer (DK)
Charlotte Helsø, nationaldommer (DK)
Bente Krüger, lokalklubdommer (DK)

Praktisk og priser
Tilmelding foregår på Sporti.dk efter først til mølle-princippet, dog må hver rytter maksimalt starte 2 heste. Sidste frist for tilmelding er d. 25. april kl. 23.59. Hest eller rytter (ikke begge dele) og klasse kan ændres indtil d. 30. april, det koster kr. 200,- pr. ændring.

Deltagergebyr minus 150 kr. tilbagebetales mod forevisning af læge- eller dyrlægeerklæring.

Stævnet starter kl. 9.00, der er ryttermøde kl. 8.30, ind tjek fra kl. 7.30. HUSK at din hest skal blive i traileren indtil den er godkendt. Alle ryttere skal være tjekket ind og meldt til start senest en time før klasse-start. Endeligt program og praktiske oplysninger bliver lagt på Bededagsstævnets facebookside ca. en uge før stævnet, mens startlister kan findes på Icetestng og opslag på pladsen senest en time før start.

Deltagerbetaling er grundbeløb 450 kr. inkl. fold, og dertil 250 kr. pr. A-klasse, 150 kr. pr. B/C-klasse og 150 kr. pr. pasklasse + betalingsomkostninger til Sporti. Boks koster 850 kr. inkl. en pakke spåner.

Venteliste oprettes hvis der er behov. Bliver der ikke plads til ventelisteryttere, tilbagebetales deltagerbetalingen ubeskåret (fratrukket Sporti-gebyr).

Foldene er Hedelands faste. De skal efterlades muget for hestemøg og evt. stråfoder/foderrester. Brug kun den fold du får anvist – ikke den ved siden af eller andre steder. Hestemøg m.m. kan aflæsses i containeren ved ringborgen. Hvis du ønsker fold til hingst, vil vi tildele fold uden direkte naboer, husk derfor at oplyse dette ved tilmelding.

Bokse skal ligeledes være muget når de forlades.

Hvis folde og bokse ikke er muget, når de forlades, vil der blive opkrævet et gebyr på 500 kr. Dette accepteres ved tilmelding.

Al ophold for heste og deltagere på Hedeland under stævnet er på eget ansvar og risiko. Laver du eller din hest skade på inventar eller hegn, bedes du melde det i sekretariatet.

Heste må overnatte på pladsen, men kun hvis du selv er der til at holde øje med den.

Det er muligt at campere men der tilbydes ikke strøm.

Der vil være cafeteria på pladsen med lækkert udvalg af mad, varme & kolde drikkevarer og kage. Så lad madpakken blive hjemme og vær med til at støtte Hedeland.

Alle deltagere skal være villige til at påtage sig en hjælpertjans – der vil naturligvis blive taget hensyn til hvornår man skal ride. Du skal krydse af på tilmeldingen hvad du foretrækker, så vil vi tilstræbe at få fordelt opgaverne efter ønskerne. Man kan komme til at være hjælper enten før, efter eller under stævnet. Du er velkommen til at tage en hjælper med til at tage din tjans.

Hjælperplanen bliver udsendt senest dagen før, Tjek den og vær klar til aftalt tid. Du skal selv finde en afløser, hvis du ikke kan varetage din opgave og det skal meldes til hjælperansvarlig Nina på blossiklubben@gmail.com.

Har du ændringer eller framelding, skal de sendes på mail til jorfi.formand@gmail.com.

Har du generelle spørgsmål til stævnet, kan du kontakte stævneleder Nete Jørgensen på mail jorfi.formand@gmail.com.

Vi glæder os til en skøn weekend på Hedeland!

Organizer contact info

Thor / De sjællandske lokalklubber



Se arrangørklubben på SPORTI

Islandshesteklubben Jörfi Hedeland

Meeting / starting place

Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226A
2640 Hedehusene
Danmark Show on map Navigate here