DI: 2. Hingste- & Hoppekåring, Herning

16 - 18 June 2023

DI: 2. Hingste- & hoppekåring, Herning

Vigtig information vedrørende Kåring 2, 2023
Avlskomiteen har valgt at udbyde fire kåringer som sidste år. Her finder du informationer om Kåring 2.

Hvor:
Kåringen finder sted på de gode, kendte faciliteter på Landsskuepladsen ved Messecenteret i Herning, Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning

Hvornår
Fredag til søndag den (15) 16. - 18. juni 2023.

Tilmeldingsfrist
Den 4. juni 2023 kl. 23:45. Dog anbefales hurtig tilmelding da antal pladser er begrænset. Tilmeldinger accepteres efter ”først til mølle” princippet. Samme tilmeldingsfrist for wildcards.

Antal heste
Der er plads til 70 heste. Der oprettes venteliste, hvis tilmeldingerne overstiger 70.

Tilmelding
Du skal som hesteejer udfylde en tilmelding for hver hest, men kan også sende en samlet tilmelding med flere heste og ydelser.

Wildcard
Fremvisere med en eller flere heste tilmeldt til fuldbedømmelse, kan tilkøbe op til to pladser til unavngivne heste, på følgende måde:

  • Ved tilmelding af mindst én hest kan der købes ét wildcard
  • Ved tilmelding af 5 eller flere heste kan der købes i alt 2 wildcard
  • Reservationsgebyr pr. hest er 1.000 kr. Separat tilmelding via SPORTI

Det giver fremviseren og hesteejeren mulighed for at beslutte sig ved indsyning på kåringsdagen. Kravet er dog, at hesten kan godkendes til kåring, og at den resterende del af kåringsgebyret betales kontant ved registreringen på pladsen. Reservationsgebyret refunderes ikke, hvis pladsen ikke benyttes.

(Kan kun bestilles af fremvisere med mindst én tilmeldt hest)

Eftertilmeldinger
Eftertilmeldinger accepteres så længe der er plads og det er praktisk muligt i forhold til kåringsafviklingen. Eftertilmeldingsgebyret er 750,- kr. Kontakt sekretariatet sekretariat@islandshest.dk, 87475075 eller Kåringsleder Bjarne Poulsen 22165190 mht. tilmelding og betaling.

Husk de ting vedrørende din hest, som skal være på plads inden kåringen

For alle heste gælder

  • DNA-profil skal være bestemt og registreret i Worldfengur. 

Specielt for hingste
Det er vigtigt at forhold omkring DNA og spat er på plads inden hingsten møder på kåringspladsen.

  • Afstamningskontrol ved DNA skal være bekræftet og registreret i Worldfengur.
  • Spatrøntgen skal være udført og registreret i Worldfengur. Gælder for hingste 5 år og ældre.
  • Testikelkontrol foretages på pladsen.

 

Du kan tilmelde i følgende kategorier:

  • Hingst, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 3.500kr.
  • Unghingst, bygningsbedømmelse, 3 og 4 år. Pris: 2.000 kr.
  • Hoppe, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 1.500 kr.
  • Vallak, bygnings- og ridebedømmelse, 4 år og ældre. Pris: 1.500 kr.
  • Hingst, bygningsbedømmelse 5 år og ældre. Pris: 2.000 kr.
  • Hoppe, bygningsbedømmelse, 3 år og ældre. Pris:1.000 kr.
  • Vallak, bygningsbedømmelse, 3 år og ældre. Pris: 1.000 kr.
  • Wildcard/unavngiven heste. Pris: 1.000 kr.
  • Genfremstillingsgebyr for hest bedømt i Danmark 2023. Pris: Hingste 2.000 kr.
  •  Hopper og vallakker, 1.000 kr.  (Gælder kun for heste der er bedømt i Danmark i 2023).
  • Hingste og hopper til afkomskåring, (særligt tilmeldingsskema). Pris 0 kr.
  • Heste til Avlsshow (kårede hingste, hopper, vallakker) kr. 300 kr.

For 4-års hingste er det vigtigt at skelne mellem en bygningsbedømmelse og en fuldkåring. Har man valgt en fuldkåring, så skal hingsten opnå 7,75 total for at kunne få bedækningstilladelse efterfølgende.

En unghingst (3 og 4 år) og en hingst 5 år ældre, hoppe og vallak 3 år og ældre til bygningsbedømmelse, bedømmes færdig på én dag.

Husk at du ved tilmelding af hesten skal påføre navnet på den, der træner hesten, hvis det ikke er samme person, som viser hesten ved kåringen.

Der kan tilkøbes følgende:

  • Bokse (Helt nye (3 x 3 m.) med særlig høje sider) i stald 45-47, inklusiv 1 pakke spåner 950 kr.
  • Bestilling af plads til separatfold (medbring hegnsmateriale) 175 kr.
  • Kåringscertifikat tilsendt med posten (såfremt det ikke afhentes på kåringspladsen inden afslutningen) 150 kr.
  • Bestilling af campingplads med el. (rabatpris for alle døgn) 685 kr.
  • Der vil evt. være cafeteria på pladsen, se tilbud når tiden nærmer sig.

Overnatning

Tilskuere og deltagere, der overnatter i et eller to døgn kan købe døgnplads for camping (klares ved porten).
Udlejning af campingvogne, kontakt Herning Campingudlejning, tlf. 97-121516. 

Vi henviser også til www.Hotelherning.dk, lige ved siden af pladsen, info@hotelherning.dk.  

Tlf. 97-222400.   Samt www.visitherning.dk

Reservation af   PR - Stand (indendørs/udendørs), og andre PR - ting, kontakt Kåringslederen.

Spørgsmål vedrørende kåringen
Hvis du er tvivl om noget, så kontakt endelig DI’s sekrateriat: sekretariat@islandshest.dk, 87475075 eller kåringsleder Bjarne Poulsen 22165190, som kan være behjælpelig ved spørgsmål. For yderligere informationer henvises til DI’s Stambogsreglement 2021, www.islandshest.dk og www.feif.org

Venlig hilsen
DI–Avlskomitéen 2023 og kåringsleder Bjarne Poulsen

Organizer contact info

Dansk Islandshesteforening



Se arrangørklubben på SPORTI

Dansk Islandshesteforening

Meeting / starting place

Landsskuepladsen Messecenter Herning
Kaj Zartows Vej 19
7400 Herning
Danmark Show on map Navigate here