Hrimnir: Rideweekend på Møn

1 - 3 September 2023

Hrimnir har fornøjelsen af at invitere dig og din hest med på rideweekend på skønne Møn den første weekend i september. Møn byder på Danmarks måske smukkeste rideterræn, så unikke rideoplevelser skulle være sikret.

Til formålet har vi booket den smukke gård Stengård som har plads til 13 personer og 13 heste.

Gården har 7-8 store bokse og adskillige store hestefolde, som kan opdeles efter ønske.

Turen omfatter to overnatninger, tre guidede rideture, to gange aftensmad, to gange morgenmad og to gange frokost samt brug af vildmarksbad.

Turen arrangeres i samarbejde med den lokale islænderklub Skinfaxi, som vil ride en guidet tur sammen med os om lørdagen og derefter spise en hyggelig frokost med os på Stengården.

Det praktiske:

Vi laver selv maden undervejs, så deltagerne vil blive sat på madhold, som selv skal stå for indkøb og fremstilling af måltidet inden for det givne budget.

Nærmere herom senere.

Indkvartering sker på to eller tre mandsværelser, som indeholder hhv to enkelt senge eller en dobbeltseng og en enkeltseng.

Ved tilmelding bedes du angive, hvem du gerne vil dele værelse med, så forsøger vi at få det til at gå op.

Du medbringer  selv sengelinned, lagen, håndklæde, viskestykke, egne drikkevarer, foder til din hest og brænde til vildmarksbadet.

Der er muligt at bestille  spåner  til hesteboksene og wrap hos Ole på Klintholm Gods på email turisme@klintholm.dk.
OBS: Dette skal du selv sørge for at gøre senest to uger før opholdet og dette betaler du selv for.

Hvis der er meget lidt græs på foldene efter sommeren,  sørger Hrimnir for, at der wrap fra Klintholm Gods. I så tilfælde kan der komme en lille ekstra udgift til wrap.
 
Hrimnir medbringer klubbens seks stævnehegn, så eksisterende folde kan opdeles.
Du vil derfor blive bedt om at oplyse hvilke andre heste, din hest kan stå på fold med.

Der er mulighed for at leje Hrimnirs trailer til turen, booking foregår separat på Sporti her:

https://www.sporti.dk/event/activity.php?id=9790

Der er mulighed for trailerparkering ved Stengården.

Der er desværre ikke mulighed for at leje heste fra Møns Islændercenter til denne weekend, da de ikke kan undvære heste, mens det stadig er turistsæson.

Prisen for at deltage: (Hrimnir giver 100 kr i tilskud til voksne og 200 til unge under 22 år)

Voksne: 1.300 kr
Unge u/22: 1.200 kr
Ikke-medlemmer: 1.400 kr

Arrangementet er for Hrimnir medlemmer, men ved svigtende tilmelding, åbnes der for andre islænderryttere 5. juli 2023 kl 20.

Arrangementet gennemføres kun, såfremt der er mindst ti deltagere.

Programmet ser pt således ud:

Fredag den 1. september:

14.00-16.00 Ankomst og indkvartering på Stengaarden

17.00-19.00 Guidet ridetur  v/ Lizza Andersen fra Møns Ridecenter

20.00 Aftensmad, bålhygge

Lørdag den 2. september:

8.00-9.00: Morgenmad

10.00-12.00 Fælles ridetur med Skinfaxi. Turen opdeles i to eller tre hold med maks 12 ryttere på hver

13.00-14.30 Fælles frokost med Skinfaxi

Herefter er der mulighed for selv at ride en tur eller tage en gåtur i det smukke område, hvis man har lyst. Kan også anbefale et besøg på GeoCenter Møns Klint (åbningstider 11-17.00)

19.30 Aftensmad og bålhygge

Søndag den 3. september:

8.00-9.00: Morgenmad

10.00-12.00:  Guidet ridetur  v/ Lizza Andersen fra Møns Ridecenter

13.00 Frokost

14.00-15.00 Fælles oprydning og afrejse. Alle  deltager i oprydningen, så vi efterlader stedet pænt og ryddeligt. 

Organizer contact info

Hrimnir Vestskoven / Charlotte Aagaard & Nadja Schwartsmann



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimnir Vestskoven

Meeting / starting place

Stengården
Stengårdsvej 4
4791 Borre
Danmark Show on map Navigate here