ASKA foredrag: Forstå flokadfærd

Mandag den 2. oktober 2023

Foredrag om flokadfærd – og hvad du kan gøre for at skabe trivsel for din hest.

ASKA har været heldige at få Helle Vestergaard Knudsen, ekspert i hestens flokadfærd, calming signals, indehaver af den hele ekvipage og ejer af Djursland Horsepark til at komme og holde et foredraget: ”Forstå flokadfærd”.

Vi skaber rammerne for vores tamhestes liv, og derfor er de under stor indflydelse af det miljø, de opholder sig i. Derfor kan vi indimellem se ting ske mellem hestene, som ikke ville ske i en naturlig flok. Det kan være et tegn til os mennesker på, at der er noget, vi skal ændre i de rammer, vi har skabt for hestene.

En harmonisk flok er en flok af heste, som ikke har større aggressive udfald med hinanden. Hvor det er trygt at færdes som menneske, og hvor der er ro omkring grovfoder, vand, ind- – og udlukning, og hvor heste kan tages ud til træning, uden at andre heste bliver urolige.

Viden om hvordan vilde heste former sig i flokke, kan bruges når vi som mennesker skal sammensætte vores flokke så homogent som muligt.

Foredraget giver gode redskaber til at forstå din hest og hesteflok uanset om du har 2 heste eller 30+, og deltagerne får håndgribelige værktøjer med hjem, som kan bruges i dagligdagen.
Foredraget afholdes med video materiale og med god tid til spørgsmål fra deltagerne.

Læs mere på Flokaadfærd.dk - og bliv allerede nu klogere på hestens adfærd, liv i flokke - og hvad du selv kan gøre.

Foredraget finder sted 2. oktober fra kl. 18-21 på Havbakkegaard, Ajstrup Strandvej 52, 8340 Malling. 

Der serveres kaffe, te og kage til foredraget. 
Pris: 200 kr. for ASKA-medlemmer og 250 kr. for øvrige.

Sidste tilmelding 15. september 2023. 
Arrangementet gennemføres ved mindst 20 deltagere. 

Mvh ASKA

Arrangørens kontaktinfo

ASKA



Se arrangørklubben på SPORTI

ASKA

Mødested/startsted

Stald Havbakkegaard
Ajstrup Strandvej 52
8340 Malling
Danmark Vis på kort Navigér hertil