Hrimnir: Undervisning v/ Joan Sartori

Lørdag den 11. november 2023

Heldagskursus med Certificeret Monty Roberts instruktør, Joan Sartori Ranch Equus Horsemanship
En hel dags læring om hestens psyke og adfærd, samt problemløsning!

11. november 2023
9.00-16.30

Få mere viden om hestens psyke og adfærd og dermed naturlig indførelse af mere sikker og hensigtsmæssig håndtering. Bliv skarpere på dit kropssprog og få værktøjer til problemløsninger af alle arter, desensiblisering, modtagelse af smed/dyrlæge, fluespray/maskinklip, trailerlæsnings træning, intelligent opstart af den unge hest og meget meget mere.

Alle former for problematikker er velkomne på denne dag.

Joan Sartori er fuldt certificeret instruktør hos den verdensberømte hestetræner Monty Roberts. Joan Sartori har rejst som en del af Monty ́s Tour Team i Europa, arbejdet på Monty’s farm i Californien ligesom hun har uddannet, undervist og trænet ud i Montys metoder herhjemme i Danmark de sidste 11 år. Joan’s virke med heste bragte hende i 2016 til at demonstrere på Københavns Universitet Hospital for Store Husdyr, hvor hun i dag, som en del af det daglige team, bl.a. implementerede Horsemanship i dyrlægeuddannelsen. Læs mere på www.ranchequus.dk.

Max 5 deltagende heste.
Max 25 tilskuere

Plan for dagen: 
Kl. 08.30 Indtjekning af deltagende heste
Kl. 09:00 til 10:30 - Kort præsentation. Oplæg om hestens psyke/adfærd.
Kl. 10:30 til 12:30 - De første 2 heste arbejdes én ad gangen - psyke/adfærd teori repeteres
Kl. 12:30 til 13:00 - Frokostpause
Kl. 13:00 til 16:00 - De næste 3 heste arbejdes én ad gangen, teori repeteres kontinuerligt
Kl. 16:00 til 16:30´ish - Vi evaluerer og dagen rundes af

Deltagende heste skal være vaccineret efter gældende FEI regler svarende til D-stævne (årlig vaccination).

Fold: gratis. Husk eget hegnsgrej og vandspand.
Opstaldning i egen trailer: gratis.
Foldområde efterlades ryddet og pænt.

Joan laver sine kurser så de er absolut publikumsvenlige og man får meget med som tilskuer.

Derudover er det selvfølgelig en kærkommen lejlighed til at vi kan være sammen og hygge os, så derfor spiser vi fælles frokost. Det er muligt at tilkøbe frokost og drikkevarer.

Der vil være mulighed for at købe kaffe og drikkevarer.
Frokost kan bestilles ved tilmelding.

Arrangørens kontaktinfo

Hrimnir, Vestskoven



Se arrangørklubben på SPORTI

Hrimnir Vestskoven

Mødested/startsted

Stutteri Brydegaard
Ledøje Søndre Gade 21
2765 Smørum
Danmark Vis på kort Navigér hertil