2. september - 6. oktober 2024
Leje og brug af Islandshestecenteret Hedeland
Baneanlægget kan alene bookes af lokalklubber eller af personlige medlemmer af DI.
Baneanlægget kan alene benyttes af brugere, der deltager i arrangementer, hvor baneanlægget er booket. Herudover kan baneanlægget benyttes af brugere som har gyldigt årskort/dagskort (og dermed er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI).
Islandshestecenteret er åbent for brug og leje i perioden fra april til oktober/november (åbningsperiode afhænger af nedbør/frost). Præcis åbningsperiode offentliggøres på Islandshestecenter Hedelands FB-side. Såfremt der rides udenfor baneanlæggets åbningsperiode, opkræves gebyr for banepleje og reparation af skader (efter regning).
Priser 2024
For leje og brug af Hedeland gælder nedenstående priser og vilkår, idet ret til ændringer forbeholdes.
OBS! Vi gør opmærksom på, at DI og lokalklubber under DI har forrang til og med 31. JANUAR 2024 for booking af stævner med min. 50 deltagere (produkt A jf. nedenfor) i perioden fra april t.o.m. september. Fra den 1. februar 2024 gives kalenderen fri til booking af andre og af andre arrangementer, kurser og stævner med færre end 50 deltagere etc.
A: Stævner, kurser og arrangementer hvor hele anlægget anvendes:
Ved ønske om leje ud over 3 dage i træk eller andre specielle ønsker rettes henvendelse til - Hedelandsudvalget.
Lejen inkluderer:
Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, toiletpapir etc. Herudover står lejer selv for stævneudstyr*, evt. mobilbokse, spåner, telte og ekstra toiletforhold, hvis der er behov for det. OBS! Ved opsætning af bad/toiletvogne betales et ekstra el- og vandgebyr på 400 kr. pr. enhed (toilet/bad).
Det er muligt at leje telt (til cafeteria etc.). Kontakt Hedelandsudvalget (Hedelandsudvalget) for booking og nærmere information.
*Såfremt din klub ikke råder over karaktértavler og båndfarver, er det muligt at låne dette af Islandshesteklubben Jörfi Hedeland. Kontakt: jorfi.formand@gmail.com.
Betingelser:
B: Arrangementer hvor anlægget anvendes i begrænset omfang:
Lejen inkluderer:
Lejer står selv for viskestykker, håndklæder, toiletpapir etc.
Betingelser:
C: Undervisningskort til brug ved modtagelse af undervisning på banerne
Dette produkt er udgået, hvormed alle indehavere af årskort kan modtage eneundervisning på banerne uden yderligere betaling. Vær opmærksom på, om du som underviser bliver omfattet af bestemmelserne for Professionelt årskort, jf. nedenfor under D4.
OBS! Ved brug af anlægget til afholdelse af kurser, skal anlægget bookes, jf. ”B: Arrangementer hvor anlægget anvendes i begrænset omfang”.
D: Årskort/dagskort til brug af banerne
Det er muligt at købe et personligt årskort/dagskort til benyttelse af islandshestecenterets baner, såfremt du er medlem af en lokalklub under DI eller er personligt medlem af DI. Der er følgende muligheder for personlige årskort/dagskort:
Ad. D4
Såfremt du er erhvervsdrivende, og ønsker at benytte baneanlægget regelmæssigt* som led i din hesterelaterede forretning (undervisningsaktivitet, træning af salgsheste samt andre heste i erhvervsmæssig regi, fremvisning af salgsheste, salgsvideo etc.), har du mulighed for at købe et professionelt årskort. Et professionelt årskort koster 6.500 kr. for hele sæsonen. Det er en betingelse for køb af dette, at du er personligt medlem af DI. Prisen på årskort for professionelle er højere end for private ryttere, idet professionelle giver et øget, kontinuerligt slid på banen og dermed øget behov for vedligehold, fornyelse, banepleje etc. Omkostningen skal ses som et alternativ til i eget regi at anlægge og vedligeholde en bane.
*Ved regelmæssig benyttelse af anlægget forstås 4 eller flere gange på en sæson.
OBS! Der udføres kontrol af årskort (ved personlig forespørgsel samt overvågningskamera) og brud på ovenstående vil medføre bøde på trippel takst.
E: Øvrige priser
*Prisen reguleres efter gældende takster.
Vedr. betaling og afbestilling
Baneanlægget bookes via Sporti, hvor også bestilling af årskort (D1-D4) finder sted (kan først købes efter årsskiftet).
I forbindelse med booking af Hedeland indbetales 50% af lejeprisen for arrangementet (med det forventede antal deltagere samt tilkøb), hvorefter bookingen er registreret i kalenderen og er gældende. Vi gør opmærksom på, at der ved bookingen alene kan betales med betalingskort. Såfremt bookingen foretages af en klub, der ikke har et betalingskort, kan det derfor være en mulighed at lave et udlæg til bestillers konto, som derefter foretager bestillingen via Sporti.
Restbeløbet inkl. eventuelle yderligere ydelser opkræves på faktura efter afholdelse af arrangementet. Restafregningen betales via kontooverførsel (og ikke via betalingskort).
Ved afbestilling indtil 2 måneder før booking krediteres og tilbagebetales det indbetalte beløb, fratrukket minimumslejen (jf. ovenfor). Ved senere afbud tilbagebetales intet.
Opstår der forhold, som Hedelandsgruppen ikke har indflydelse på, der gør at aftalte booking ikke kan gennemføres, tilbydes alternativt dato. Såfremt dette ikke er praktisk muligt, tilbagebetales depositum samt evt. andet på forhånd indbetalt beløb.
Praktiske oplysninger
Islandshestecentret Hedeland
Stærkendevej 226 a
2640 Hedehusene
Jan Holmgaard Christensen, tlf. 20223223, e-mail: hedeland@islandshest.dk
Leif Andersen, tlf. 24464892, e-mail: leifandersen@amalfivin.dk
Hedelandsgruppen
Hedeland
Stærkendevej 226 A
2640 Hedehusene
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil