10. - 12. maj 2024
Kom og rid om det østjyske mesterskab i din klasse!
Om stævnet:
Der rides efter FIPO 2024 med danske særregler.
Alle ovalbanediscipliner undtagen Sport A rides med flere ekvipager på banen.
Dette stævne er et WRL (A klasser) + DRL (A + B klasser) stævne med A,B,D klasser.
Klasserne fordeler sig således og der skal indløses en rytterlicens, der passer til de klasser, man ønsker at ride. Se mere på www.islandshest.dk.
Sport A (WRL/DRL): 5.1, 4.1, T.1, T.2, PP1, P2
Sport B (DRL): 5.2, 4.2, T.3, T.4, P1, PP1, P2
Sport D: 4.5 , 4.5 Upcoming, 4.3, 5.3, T.7, T.8 Upcoming, T.5, T.6
Dommerteam:
Foreløbigt Program (ændringer kan forekomme):
A-finaler ved minimum 10 deltagere i en klasse. B-finaler rides ved mere end 15 ryttere i en klasse, hvis tidsplanen tillader det.
Der rides ikke separate finaler for juniorer eller ungryttere men disse kan, hvis de kvalificerer sig, vælge at deltage i klassens ordinære finale.
Vi forbeholder os ret til at aflyse klasser med få tilmeldte.
For at der udnævnes en Østjysk Mester, skal der være mindst 6 deltagere i en klasse.
I alle gennemførte klasser kåres, foruden den almindelige præmieringsrække den eventuelt bedste junior- og ungrytter i klassen.
Priser:
Tilmeldingsgebyr: 850,00 kr pr ekvipage incl fold. (Jökull medlemmer får 100,00 rabat) + Sporti gebyr.
Startgebyr pr klasse:
D- klasse: 125,00
B- klasse: 175,00
A- klasse: 275,00
Fold og Boks:
Fold på 10x10m pr hest er inklusiv i prisen.
Boks tors-søn: 850,00 (folden bortfalder ved køb af boks)
Ønskes fold sammen med boksen koster dette 150,00
Hingste SKAL stå på boks.
Det er tilladt at ankomme til stævnepladsen fra fredag d. 10/5-24 kl 08.00. Sekretariat åbner kl 09.00 og caféen åbner kl 10.00.
Vær opmærksom på at det ikke er muligt at ride på ovalbanen før stævnet starter. Det er tilladt at trække hesten rundt på banen i tidsrummet 09.00-11.00 d. 10/5 og ellers når det er angivet i programmet.
Det er tilladt at benytte ridehallen og vejene omkring området, hvis dette ønskes.
Mere info følger i infobrevet der udsendes ca 1 uge før stævnet.
Indtjek:
Der vil være online tjek ind til dette stævne, hvilket betyder at I selv skal sørge for at være tjekket ind senest 1 time før start.
Mere info følger.
Aldersgrænse for Juniorer og Ungdoms-ryttere:
Junior er du til og med det kalenderår du fylder 15 år.
Ungdoms-rytter er du fra det kalenderår du fylder 16 år og til og med det kalenderår du fylder 21 år.
Upcoming klasserne er for unge heste årgang 2018 & 2019, der ikke har den store stævne erfaring og skal ud og prøve at være med til stævne.
For at ride A-klasserne, skal man opnå kvalificerende resultater fra sport B.
Se kvalifikationskrav på Dansk Islandshesteforenings hjemmeside.
Du kan læse mere om klasserne på vores hjemmeside.
Vaccinationsregler:
De officielle regler fra Feif og Dansk Islandsheste forening følges. Se mere her
Hjælpertjans:
Alle der tilmelder sig stævnet, vil få tildelt en hjælpertjans. Uden hjælpere, intet stævne!
Kan man, af en eller anden årsag, ikke hjælpe til, må man finde en anden til at tage tjansen.
Ønsker man at frikøbe sig fra en hjælpetjans, koster dette 250,00. Dette angives og betales ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist:
Tilmeldingsfrist for ordinær tilmelding: 1. maj 2024 kl. 20.00, hvor det vil blive afgjort om stævnet afholdes.
Efter tilmelding:
Efter tilmelding kan foretages indtil d. 8/5-2024 kl. 20.00 i det omfang der er pladser i de ønskede klasser.
Dette vil udløse et ekstra tilmeldingsgebyr på 300,-
Det vil også være muligt at tilmelde sig på venteliste, hvis klasserne fyldes op. Dette udløser ikke ekstra gebyr. Hvis du ønsker at afmelde en plads på venteliste, eller hvis ventelisten i klassen suspenderes, får du dine penge retur og betaler kun Sporti gebyr
Ændringer til en tilmelding (volte/klasse/hest etc) er gratis frem til 1/5-2024 kl. 20.00 – herefter koster de 300,00 stk.
Betales via MobilePay inden ændringen foretages.
Framelding og refundering:
Det vil ikke være muligt at få refunderet pladsen, uanset årsag til frameldingen.
Det er tilladt at sælge eller videregive pladsen til en anden ekvipage og vi kan være behjælpelige med at skabe kontakt, hvis der står nogen på venteliste. Købere skal overholde eventuelle kvalifikations- og/eller medlemskrav.
Det kan ikke forventes at man kan ændre klasser, når man sælger/køber em plads. Men vi hjælper selvfølgelig hvis det er muligt.
Info om bokse og folde:
Boks:
Hvis du bestiller boks efter du har tilmeldt, vil du komme på venteliste. Det afklares så hvorvidt du har fået en boks når tilmeldingsfristen for bokse udløber.
Tilmeldingsfrist for bokse er d. 1/5-2024 kl. 20.00. Herefter vil det ikke være muligt at bestille boks!
Hingste SKAL stå i boks.
Der er et begrænset antal bokse og disse tildeles først og fremmest til hingste da disse SKAL stå i boks, hvis de skal være på pladsen.
Hvis du bestiller en boks uden at få den tildelt, vil du få besked hurtigst muligt.
Efterlades en boks uden at være udmuget, udløser dette et strafgebyr på 750,00. Regningen sendes direkte til jer fra Stald Birkegaarden.
Det er ikke tilladt at have flere heste i samme boks.
Boksene tildeles efter en boksplan, der ophænges ved stalden og udleveres ved Tjek In. Der må ikke ændres i boksplanen.
Boks tors-søn: 850,00 (folden bortfalder ved køb af boks)
Ønskes fold sammen med boksen koster dette 150,00
Fold
er 10x10 m pr hest og der må kun være 1 hest pr. fold, men man må gerne sætte flere folde sammen, hvis flere heste skal stå sammen. Man skal selv medbringe fold materiale og strømgiver til hegn. Heste på fold SKAL være forsynet med telefon nr på ejeren.
Foldene opsættes på et nærmere anvist område. Foldområdet SKAL afleveres rengjort for hø/halm og pærer.
Camping/overnatning:
Det er muligt at sætte telt eller campingvogn op på et nærmere anvist område på pladsen.
Der er toilet/badfaciliteter i ridehallen.
Pris for Camping (fre – søn)
Pr. enhed uden strøm: 500,00
Pr. enhed med strøm: 600,00
Der er et begrænset antal pladser.
Fællesspisning:
Det vil være muligt at købe aftensmad på pladsen fredag og lørdag, efter forudgåede tilmelding.
Lørdag bliver med en lidt festligere menu.
Fritagelse for hjælpertjans:
Frikøb af hjælpertjans: 250,00 (udeblivelse fra hjælpertjans udløser også en bøde på 250,00)
Øvrigt:
Følg med på vores hjemmeside og Facebook, hvor forskelligt info vil blive opslået.
Programmet og generelle informationer vil blive sendt til jeres E-mail ca. en uge før stævnet.
Cafeteria:
Der vil være cafeteria på fredag-søndag. Her kan købes morgenmad og frokost, samt drikkevarer og snacks hele weekenden.
Vi glæder os til at se jer til et hyggeligt og spændende stævne!
Med venlig hilsen
Stævneudvalget, Jökull
Stævneleder: Bettina Vestergaard, tlf: 6170 9330 / Bettina@jokull.dk
Dommeransvarlig: Anders Ditlev, tlf: 2169 3600 / Anders@jokull.dk
Hjælperplan: Anders Ditlev, tlf: 2169 3600 / Anders@jokull.dk
Sekretariatsleder (under stævnet): Mia Risvang: Tlf: 2246 9398 / Mia@jokull.dk
Islandshesteklubben Jökull
Stald Birkegaarden
Jeshøjvej 1 Feldballe
8410 Rønde
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil