Lørdag den 16. december 2023
Gandur vil gerne invitere dig til årets hyggeligste hestebegivenhed, nemlig vores julestævne.
Det bliver en sjov dag, og vi glæder os til at se dig og din hest.
Tilmeldingsgebyr for Gandur medlemmer inkl. fold er kr. 350,- plus Sportigebyr.
Sportsklasserne koster kr. 25,- pr. klasse plus Sportigebyr.
Vores juleklasser er helt GRATIS.
For øvrige er tilmeldingsgebyr kr. 450 plus sportigebyr.
Men tøv ikke! Du kan blive medlem af Gandur lige her.
Tilmelding åbner for Gandur medlemmer den 20. oktober kl 20.00 og slutter 30. november 2023 kl 12.00.
For øvrige åbner tilmeldingen 27. oktober kl. 20.00.
Minimum 30 deltagere og max 40. Der oprettes venteliste til 10 ryttere.
Der er tøltklasser og gangartsklasser, og klasser med julesjov. Ingen finaler.
Vi har lejet os ind i Egum rideklub i Fredericia og det glæder os at vi har hele to ridehaller, så det bliver ikke vejret, der driller.
Der er åbent i et godt cafeteria hele dagen til både morgenmad, frokost og alt det sjove ind i mellem.
Dommer: Tine Winther, DI-dommer.
Tøltklasser:
Juleklasser:
Gangartsklasser:
Du må starte max 4 klasser pr. hest og max 2 sportsklasser.
Dog må 5 års heste max starte 2 klasser i alt.
Klassebeskrivelser:
T.4: Valgfrit tempo tølt – rolig og langsomt tempo tølt (volteskift) – tølt for løse tøjler.
T5: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt (volteskift) – øgninger på langsiden.
T8: Valgfrit tempo tølt (volteskift) – Valgfrit tempo tølt
4.2: Langsomt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – hurtigt tempo tølt.
4.3: Langsomt, jævnt og roligt tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop – middel til hurtigt tempo tølt.
4.5: valgfri tempo tølt – langsomt til middel tempo trav – middel tempo skridt – langsomt til middel tempo galop.
3-gang: Rides som en 4-gangsklasse på speakers kommando, og du må vise alle 4 gangarter (bedste 3 gangarter tæller), men hvis der er en gangart du ikke ønsker at vise, rækkes en hånd i vejret inden gangartens start, og du bliver bedt om at ride ind på midten, imens gangarten udføres af de andre på banen.
Det er i 3-gang tilladt at have en hjælpenisse med på banen (selvfølgelig iført nissehue). Hjælper med på banen, krydses af i tilmeldingen.
Klasserne rides på speakers kommando.
Det praktiske:
Vi rider i ridehal og varmer op i ridehal. Der er 10 bokse til rådighed, de koster 200,- pr. stk. og købes i tilmeldingen. Først til mølle. De skal IKKE være rengjorte efter brug.
Du kan også lave en fold - medbring materiale. Disse skal IKKE rengøres efter brug og er samtidig også gratis.
Da vi er på rideskole, forventer vi naturligvis at man tager ekstra forbehold, hvis hesten ikke virker helt frisk.
Al færden og opstaldning for hest og rytter er på eget ansvar og rideskolen eller Gandur kan ikke holdes ansvarlig.
Ændringer/framelding/spørgsmål:
Ændringer kan laves indtil tilmeldings udløb den 30/11-23.
Ændringer koster 100kr på mp 705118 HUSK at skrive dit navn! Send din ændring og billede af kvittering til mariasmetjensen@gmail.com
Vi tilbagebetaler startgebyr ved fremvisning af læge- eller dyrlægeerklæring.
Spørgsmål i øvrigt: Kontakt Maria 52100231 eller på mail mariasmetjensen@gmail.com
Den endelige tidsplan får I den 10. december 2023.
Det med småt:
Da vi er så heldige at have en DI-dommer denne dag er stævnet et D-stævne, så alle ryttere skal have D-licens, og hestene skal være vaccineret efter gældende regler.
Tilmelding fungerer som “Tro og love” erklæring, så den skal du ikke medbringe på dagen.
Vi forbeholder os ret til at aflyse, ved for få deltagere.
Der bliver online tjek in for 90% - resten tjekker ind ved ankomst. Det får I mail om.
Det sjove:
Vi jubler, hvis du kommer udklædt, men ingen krav.
Vi glæder os til at se lige en masse dejlige mennesker i godt jule-humør.
Hilsen fra Gandurs stævnenisser.
Gandur
Egum Rideklub
Gl Egumvej 140
7000 Fredericia
Danmark
Vis på kort
Navigér hertil